Til trods for, at Ferraris nye håb, deres F2006 racer først officielt bliver præsenteret i morgen, tirsdag, har holdet allerede stor tillid til den nye bil.
Allerede den 16 Januar, var Michael Schumacher på Fiorano banen med den nye bil, hvor han fuldførte 51 omgange, uden større problemer.
Dog var bilen først igen på banen fredag, hvor det var holdets nye Grand Prix pilot, Filipe Massa, der fik chancen for at prøve holdets nye vidunder.
Den nye Ferrari med Michael Schumacher bag rattet.
F2006 skulle angiveligt være en del mere kompakt end sidste års model, samt en del lettere, hvilket er mere optimalt for opsætningsmulighederne af bilen.
Ferrari er normalt ikke det hold, der er først med deres nye bil, men da sidste års bil F2005, på det nærmeste måtte betragtes som en katastrofe for det sejrsvante hold, kunne den ikke genbruges og en ny bil måtte på banen.
De første tests af F2006 har, ifølge rygterne, vist sig at være rigtigt gode og Ferrari har fået troen på, at de vil kunne generobre verdensmesterskabet fra Renault, her i 2006.
En stor del af Ferraris problem sidste år blev tilskrevet Bridgestone dækkene, der dog langt fra bar hele skylden. Men de nye dækregler, hvor dækkene ikke længere skal holde hele weekenden, skulle være en stor fordel for Bridgestone holdene.
Ud over de mere lempelige dækregler, er det også til gavn for Ferrari, at de ikke længere er det eneste tophold, der kører med den japanske gummi.
Også den nye V8 motor, tror Ferrari meget på. Den skulle angiveligt allerede være en af de stærkeste og Ferrari siges ikke at have haft et eneste større problem med den, endnu.
Det bliver spændende at se, om ikke Ferrari vil være med helt fremme, når vi om kort tid skyder den nye sæson i gang i Bahrain.
Michael Schumachers bedste tid er godt 4 sekunder langsommere end banerekorden, sat 1. februar 2004, med en 3.0 V10.
Felipe Massas bedste tid i den nye bil, er imponerende 1 sekund hurtigere end Schumachers.
Pilot |
Motor |
Bedste tid |
Filip Massa |
2.4 V8 |
58.244
|
Michael Schumacher |
2.4 V8 |
59.569
|
Michael Schumacher |
3.0 V10 |
55.999 |