• Forside

Schumacher kommer måske tilbage

Det bliver helt sikkert ikke til Formel 1, men Michael Schumacher, der kørte sit sidste løb i søndags, vil ikke udelukke at han vil være at finde blandt de aktive piloter i en anden klasse, engang i fremtiden. ”Men det bliver ikke lige foreløbig,” kom det fra den 7 dobbelte verdensmester.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/10 2006 klokken 16:10

”For at være helt ærlig, så ved jeg ikke hvad jeg skal lave,” kom det fra Schumacher, der forståeligt nok, er lidt tilbageholdende, efter sin tilbagetrækken fra en sport, der har betydet alt for ham i så mange år.

”Hvorfor skulle jeg begynde at køre DTM eller noget andet?” kom det spørgende fra tyskeren, der helt sikkert ikke mangler pengene. ”Jeg har ikke ambitioner om at skulle være skydeskive igen, men om et par år, kan det være at jeg ser tingene anderledes.”

Mika Häkkinen skiftede heller ikke direkte fra Formel 1 til DTM, men valgte at holde et par års barsels orlov, inden han igen var at finde på asfalten i en fuldblodsracerbil.

Niki Lauda kom tilbage til Formel 1, efter en pause, men det udelukker Schumacher totalt.

Efter Brasiliens Grand Prix, blev netop Niki Lauda spurgt om han viste hvad Schumacher ville tage sig til nu, til hvilket han svarede: ”Det er der slet ingen der ved, end ikke Schumacher selv.”
”Spørg ham igen om et halvt års tid, så kan det være at han kan give et svar,” tilføjede han.

Schumacher har dog også udelukket, at han vil være tilknyttet Ferrari som testpilot i 2007. Så hvis vi kommer til at se ham til Formel 1, bliver det som gæst.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER