Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/10 2018 klokken 08:10
Ferrari påstod tidligere, at Mercedes' nye fælge, med en aerodynamik der gav bedre køling til blandt andet bremser, var ulovlige.
Det afviste FIA, selvom fælgene tydeligt afveg fra det FIA godkendte layout.
Ferraris klage gik dog primært på, at der var bevægelige aerodynamiske dele i fælgen, hvilket FIA i første omgang afviste.
Men i Mexico stillede Mercedes til start, med deres gamle standardfælge, selvom at netop udfordringen i Mexico, med ringe køling som følge af den tynde luft, burde give dem en kæmpe fordel.
Nu forlyder det så, at FIA har henstillet til Mercedes, at de ikke bør bruge denne fælg mere.
De har ikke erklæret den ulovlig, for så vil Hamiltons mesterskab også være i fare, men har bedt Mercedes om at undlade at bruge dem i den resterende del af sæsonen, samtidig med at de har indskærpet reglerne omkring fælgende generelt.
Det lyder mest af alt som om, at de faktisk har endt med at give Ferrari ret i, at de var ulovlige, men at de ikke er klar til at ændre på resultaterne bagud, hvilket også vil være skidt for sporten.