• Forside

Officielt: BMW bekræfter Kubica og Heidfeld for 2007

Det er netop blevet bekræftet, at BMW Saubers chauffører for 2007 bliver Nick Heidfeld og Robert Kubica. Dermed fortsætter det tysk-schweiziske team den kører line-up, som de slutter sæsonen med.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 19/10 2006 klokken 15:10

Så blev det polakken Robert Kubica, der fik det andet sæde hos BMW Sauber. Et logisk valg og ikke i sig selv overraskende for nogen.

Imens Jacques Villenuve sad i sædet fungerede Kubica som 3. pilot, men efter canadierens exit fra F1 overtog han rattet og har imponeret alle med sin kørsel.

Det er ikke tilfældigt, at valget faldt på Kubica. Den flotte podieplacering på Monza taler sit eget tydelige sprog, og så endda i sit kun tredje løb.


Robert Kubica har gjort det godt og er nu bekræftet som løbskører hos BMW.

”Vi er meget glade for vores kørere, og vi er sikre på, at vi har et godt fremtidigt kører line-up,” udtaler BMW Motorsports chef Mario Theissen. ”Nick var allerede fast tilbehør for 2007. Han er en erfaren kører for teamet, både hvad angår selve Formel 1 og hans tilknytning til teamet.”

”Hvad angår Robert, så var han tegnet ind som testkører for mindre end et år siden og det med ukendt kvantitet. Fra første færd fik har han dog efterladt et meget stort indtryk i testkørslerne samt i fredagens træninger.”

”Belønningen kom, da han skiftede til et løbssæde i Budapest – et træk der blev retfærdiggjort, da han i sit kun tredje Grand Prix kom på podiet,” slutter Theissen.

Hovedpersonen mener selv, at han har kunnet trække på sin erfaring fra fredagstræningerne, og at han har værdifulde data med derfra til næste sæson.


Michael Schumacher på podiet sammen med Robert Kubica (th) og Kimi Räikkönen efter Italiens Grand Prix 2006.

”At jeg er blevet bekræftet som kører i 2007 bekræfter blot, at jeg i de fem løb jeg har kørt, har udført hvad man har forventet af mig,” siger en glad Robert Kubica. ”Selv om vi stadig har et løb tilbage i sæsonen, føler jeg, at det er mit første løb i 2007.”

”Det er en god følelse at vide nøjagtigt hvad dine racingplaner er, og jeg tror at enhver kører som kan gå næste sæson i møde, inden den nuværende er afsluttet, vil være optimalt forberedt.”

”BMW Sauber har givet mig alle tiders mulighed, og jeg vil benytte lejligheden til at takke Mario Theissen og teamet for dette,” slutter Kubica.

En anden glad mand var den unge Sebastian Vettel, der ved samme lejlighed blev bekræftet som test- og fredagskører for BMW Sauber.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER