Finske Mika Häkkïnen fortryder ikke, at han forlod Formel 1 i 2001, udtalte han for nylig til Berliner Zeitung.
Den nu 37 år gamle finne, er glad for at der ikke længere hviler det samme pres på ham og indrømmer, at han finder sig rigtigt godt til rette i DTM.
”Jeg er utrolig glad for, at jeg ikke længere er en del af den verden,” kom det fra finnen, der henviste til Formel 1. ”Der er så meget pres på piloterne der, og det bliver kun værre,” tilføjede han.
Häkkïnen brugte også lejligheden til at udtale, at hans landsmand Kimi Raïkkönen, ifølge hans bedste overbevisning, er den absolut bedste pilot i feltet, men at det ikke er det samme som om, at han bliver mester i år.