Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/10 2006 klokken 12:10
Den Tyrkiske automobil sports organisation TOSFED har som bekendt appelleret kendelsen, hvor FIA pålagde dem at betale en bøde på 5 millioner $ efter skandalen på sejrspodiet i Tyrkiet.
Den appel har FIA ikke siddet overhørig og har allerede nu, fremsendt et forligsforslag til TOSFED, hvor de har halveret bødestraffen.
TOSFED har endnu ikke reageret offentligt på forslaget, hvorfor sagen stadig står overfor en ny tur for retten den 7. november. En afgørelse forventes at komme den 8. november.