George Russell fører kampen i Formel 2 klassen. Hans hårdeste konkurrent til titlen er Lando Norris.
Mercedes' juniorkører George Russell i Ungarn
Copyright Mercedes
Mens Russell er tilknyttet Mercedes’ juniorprogrammet, er Norris under McLarnes vinger, som Kevin Magnussen også var.
Som følge af den kører rokade, der er i fuld gang, er der plads til en af dem, måske begge.
Lando Norris, der i den første del af Formel 2 sæsonen, som han kører sin første sæson i, ser ud til at være den der er tættest på et sæde.
Toro Rosso forsøgte tidligere på året, at få fingrene i ham, som erstatning for Brendon Hartley, der ikke har formået at performe i Toro Rosso raceren i år. Et ønske McLaren afviste, da de selv ønskede at gøre brug af ham.
Men nu hvor Alonso har trukket stikket, hvilket har fået McLaren til at hyrer Carlos Sainz Jr., er der ikke meget der tyder på, at der vil være plads til Norris hos McLaren, da man ikke umiddelbart har lyst til at starte en ny sæson med to nye kørere, hvilket så redder Vandoorne.
Men med Ricciardo væk fra Red Bull, ser det ud til at Pierre Gasly rykker op fra Toro Rosso, for at fylde det eftertragtede ledige sæde, hvilket igen åbner op for, at Norris kommer til Toro Rosso.
Russells vej til Formel 1, vil også være en del af en større kabale.
Alt tyder på, at Lance Stroll vil rykke til Force India, der senest fra næste sæson bliver til Force Canada, efter at hans far har købt holdet, sammen med nogle venner.
Det betyder at der er en fra Force India der ryger ud, hvilket ser ud til at blive Ocon.
Ocon, der som Russell, er Mercedes ejendom, rykker til Williams, der også anvender Mercedes power. Et skridt ned, men han bliver i Formel 1.
Det har så ikke efterladt plads til Russell endnu, men den plads ser ud til at komme fra det andet Force India sæde, som Sergio Perez i dag har.
To nye kørere i et nyt hold, er næppe vejen frem, men når den ene kommer med en stor Mercedes støtte, kan det være netop det der skal til, for at Stroll dynastiet takker ja til den option.
Perez, der hører til blandt feltets erfarne kørere efterhånden, er spået til at komme til HAAS, hvor han så bliver kollega med Kevin Magnussen.
Grosjean bliver sorteper og ryger ud, mens Robert Kubica endnu engang må se sin drøm om et come-back forsvinde ud i det blå, da Sirotkins økonomi vil sikre ham endnu et år hos Williams.
På den måde, blev der plads til to nye løver, der gerne skulle sikre os god underholdning i mange år fremover. Norris til Toro Rosso og Russell til Force Canada.