Verstappen blokerer for Sainz

Max Verstappen ønsker ikke, at han skal blive holdkammerat med Carlos Sainz Jr. igen. Der var for mange gnidninger mellem dem sidst de var på samme hold hos Toro Rosso.

Carlos Sainz . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/8 2018 klokken 12:08

Hvis Max Verstappen får sin vilje, bliver det ikke Carlos Sainz Jr. der får det ledige sæde, efter Daniel Ricciardo, der tager Sainz' sæde hos Renault efter denne sæson.

De to kom sammen til Toro Rosso, som meget lovende talenter, men blev adskilt efter for mange stridigheder, ved at sende Verstappen op i Red Bull Racing holdet, mens Sainz fik Kvyat ned til sig hos Toro Rosso.

Senere rykkede Sainz til Renault, men er forblevet under kontrakt med Red Bull.

Nu hvor Daniel Ricciardo har meldt ud, at han rykker til Renault efter denne sæson, samtidig med at det er bekræftet, at Nico Hülkenberg beholder sit sæde hos Renault, står Sainz Jr. så uden et sæde efter denne sæson.

Det oplagte vil være, at han bliver rykket tilbage til Red Bull familien, hos enten Toro Rosso eller Red Bull Racing.

Men Max Verstappen, ønsker altså ikke at det bliver Red Bull Racing, der giver ham sædet.

Det kan så betyde, at Sainz bliver sat tilbage i Toro Rosso raceren, mens Gasly bliver rykket op i Red Bull raceren. Spørgsmålet er bare, om han er klar til at tage udfordringen op med den hårde knægt til Verstappen.

Red Bull har vane, at holde fast i at gøre det som de selv mener er det rigtige, nemlig at tage egne kørere, som de selv har udviklet, frem for at hyre en stjerne ind fra et andet hold.

Det betyder også, at spekulationer om, at Alonso skulle være på vej til Red Bull, næppe har så meget på sig.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Niki Lauda alvorligt syg Magnussen møder Wozniacki »