• Forside

Lewis vs Pedro - Runde 2

Duellen om det ene McLaren sæde i Brasilien fortsætter. Pedro de la Rosa tog første runde 3 hundrededele foran Lewis Hamilton i onsdagens test på Jerez, men Lewis Hamilton kom stærkt igen i går.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/10 2006 klokken 08:10

Men en tid på 1.16.811 som bedste tid overfor Pedro de la Rosas tid i 1.17.300 tog Lewis Hamilton anden runde i kampen.

Pedro de la Rosa føler sig dog sikker på, at McLaren ender med at vælge ham. Så sikker at han til den spanske avis ’AS’ har udtalt.

“Jeg kommer til at køre i Brasilien. Jeg har en god fornemmelse og opbakning fra teamet.”

Sir Frank Williams og Bernie Ecclestone har begge opfordret Ron Dennis til at tage chancen med Lewis Hamilton, og som vi tidligere har skrevet her på BMF1, vil en Lewis Hamilton debut være gratis set i mesterskabskampen, hvor McLarens 3. plads ikke kan røres uanset resultatet af Brasiliens Grand Prix.


Lewis Hamilton

Ron Dennis sagde dog under det japanske Grand Prix, at Formel 1 er en sport, hvor der ikke er langt fra helt til taber.

”Dette er en hero-to-zero sport. Hvorfor risikere en masse?”

Pedro de la Rosas største chance for at beholde det ene løbssæde i 2007 er ved at skaffe nogle store personlige sponsorer til McLaren, og så kunne overbevise McLaren og Mercedes om fordelene ved et rent spansk kører line-up.

Imens er Lewis Hamilton stadig The Great British Hype, og det bedste bud på en britisk verdensmester de næste par år - noget som Jenson Button nok ikke er enig i. Men alle andre tophold har ingen britiske kørere i potentielle vinderbiler.

Samtlige tider fra gårsdagens test på Jerez kan ses her på bmf1.