Af: Joachim Dichmann (jd@bmf1.dk) d. 12/10 2006 klokken 11:10
Schumacher er i gang med sin sidste Formel 1 test, på Jerez-banen i Spanien. Det er anden dag på Jerez, og autosport.com kan berette, at tyskeren ikke har tænkt sig blot at forlade dansegulvet ubemærket.
Ved at træde pedalen gennem bunden lykkedes det onsdag for Schumacher at danse ind over stregen et helt sekund foran Ferraris faste tester, Luca Badoer.
Den primære fokus lå på sålerne til hans dansesko, og dækkene får stor betydning for løbets afvikling i Brasilien. Luca Badoer var i gang med at teste 2007-komponenter, hvilket kan forklare hans ”magelige” tempo. Men han pressede alligevel på, for banen blev lagt underdrejet, da Badoer mente det var tid til en skovtur i sving 1.
En anden der også formåede at få de røde flag frem, var BMW’s polske stjernefrø Robert Kubica. Kubica var tredje hurtigst under gårsdagens test, og tilbagelagde hele 120 omgange.
McLaren Mercedes skal også have kridtet deres dansesko, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at redde lidt ære hjem, fra den noget kedelige sæson de har haft. Pedro de la Rosa og Lewis Hamilton testede for Mclaren, eller dvs. de la Rosa testede bilen, Hamilton sig selv, men briten var kun en tiendedel efter de la Rosa.
Efter 111 omgange var Toyotas Richardo Zonta færdig med at teste, og han sluttede som 6. hurtigst foran Toyotas aldrende franskmand, Olivier Panis.
Williams var også på banen, men ikke i deres normale konfiguration, igen i dag var de ude at rulle med deres nye japanske motor, nemlig den de fra næste år sætter deres lid til.
Fra de uofficielle tider ser det ud som følger.
1. M.Schumacher- Ferrari - 1:16.238 - 117 omg.
2. Badoer - Ferrari - 1:17.311 - 92 omg.
3. Kubica - BMW-Sauber - 1:17.575 -120 omg.
4. de la Rosa - McLaren-Mercedes- 1:17.788 - 80 omg.
5. Hamilton - McLaren-Mercedes - 1:17.818 - 62 omg.
6. Zonta - Toyota - 1:17.988 - 111 omg.
7. Wurz - Williams-Toyota - 1:19.072 - 90 omg.
8. Panis - Toyota - 1:19.342 - 95 omg.
9. Karthikeyan - Williams-Toyota - 1:20.474 - 87 omg.