Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/4 2018 klokken 09:04
Den primære grund til, at HAAS Formel 1 holdet, ikke er foran McLaren og Renault på nuværende tidspunkt, er deres fejlslagne pitstop i Melbourne.
Men det betyder ikke, at de ikke har kunne bruge deres gode fart i det løb, og de efterfølgende, til noget.
Selvom McLaren har flere point end Renault, mener Kevin Magnussen, at det er Renault der har den bedste pakke og at det er dem de skal sigte mod at slå over sæsonen.
Det kommende løb i Baku, vil vise en del og Kevin Magnussen mener da også, at HAAS har en god pakke til netop dette løb.
”Vores bil har en god balance og skulle stå stærkt i Baku,” udtalte han til Planet F1. ”Det er rigtigt, at vi har en rigtig god bil i år, med en god balance.”
”Men det er meget svært at forudse hvordan det vil gå, da vi jo ved at andre kommer med opgraderinger.”
”Vi bør kunne slå McLaren, men om vi kan rykke forbi Renault, må vi vente med at se,” sluttede han.