Flere hold har været ude og sige, at denne første vintertest, maksimalt har været spild af tid, mens andre mener at den har været en katastrofe.
Men 4. testdag, selvom det nok nærmere er den tredie, da onsdagen stort set ikke blev brugt, sikrede holdene en del god testtid.
Lewis Hamilton, i Mercedes, endte med at blive noteret for årets bedste tid, med en god margin på lidt over et halvt sekund ned til en overraskende nummer to, som var Stoffel Vandoorne i McLaren Renault raceren.
Netop Vandoorne, var en af de mest aktive på banen torsdag, med 110 omgange, kun overgået af Vettel med 120 og dagens topscorer, Pierre Gasly i Toro Rosso Honda raceren, der fik tilbagelagt hele 147 omgange.
Netop det at gasly fik kørt så mange omgange, angiveligt uden problemer, lover godt for Toro Rosso i den kommende sæson og det må også være lidt surt for McLaren at se på, selvom de var hurtigere under dagens arbejde i Barcelona.
HAAS, der i de første træninger, har ligget helt nede i bunden, fik noget af en opløftning i det varmere vejr, hvilket betød at Kevin Magnussen kunne forlade banen som 4. hurtigste mand, med en tid der var under et sekund langsommere end Hamiltons hurtigste og imponerende 8 hundrededele sekund efter Vettels Ferrari.
Kevin Magnussen under vintertest i Barcelona 2018.
Copyright Haas F1
I bunden var der lidt normalitet tilbage.
De to Saubere, eller rettere Alfa Romeo Sauber kørere, sluttede som 13 og 14 ud af de 15 der kørte, mens Williams nye satsning, Sergey Sirtokin sluttede langt efter de øvrige, med tekniske udfordringer, der betød at han var næsten 13 sekunder langsommere end Hamilton.
Anden testperiode begynder på tirsdag, ligeledes i Barcelona.