Allerede fra starten i 2015 var samarbejdet med Honda ved at udvikle sig til at mareridt for hæderkronede McLaren. Utallige tekniske problemer, utallige udskiftninger af reservedele på PUen (power unit, red.) og lige så utalligt mange placeringsstraffe op til de forskellige grandprixer.
Men nu skal det være slut, lover McLarens chef for aero, Peter Prodromou, ifølge Autosport.
Prodromou udtalte, at det basale design i 2018 ikke umiddelbart vil være væsentlig forskelligt end sidste år, men alligevel gøres der en stor indsats for at introducere helt nye dele til sæsonåbningen i Melbourne.
McLaren MCL32
Copyright McLaren Media
”Vi har forsøgt at udvikle bilen på samme måde, som vi har gjort de seneste tre år,” sagde Prodromou. ”Vi vil udvikle bilen på en evolutionær måde.”
Aero-chefen kalder den første version for en ”race one upgrade”.
”Vi håber meget på, at bilen vil føles, som den gjorde ved sæsonafslutningen og at den vil køre på sammen måde.”
”Forhåbentlig har vi taget er skridt frem, og i Melbourne vil vi så prøve at gøre noget ganske usædvanligt.”
McLaren præsenterer sin nye MCL33 fredag d. 23. marts og fra den nye sæson bliver det med motorenheder fra Renault.
Se videoen herunder fra McLarens seneste Tweet, hvor teamet advarer om, at "natarbejdet aldrig bliver det samme igen" hos McLaren efter præsentationen af MCL33. At dømme ud fra videoen tyder det på en orange bil fra den britiske fabrik: