Klassens "nye" dreng: Alfa Romeo (1/3)

Faktisk var Alfa Romeo de første F1 verdensmestre i FIA Formel 1 VM serien, som startede i 1950, og generelt var Alfa Romeo i det hele taget suveræne de første to år.

Året 1950
Der var i 1950 seks løb i Europa og et på Indianapolis i USA: De Europæiske hold deltog kun i Europa og de fleste Amerikanske kun i USA.

Alfa Romeo vandt med bilen GP Tipo 158 alle 6 løb i Europa, og der var spænding til det sidste om hvem, der skulle løbe med titlen som verdensmester.

Alfa Romeo GP Tipo 158
Copyright Alfa Romeo

Det sidste løb i sæsonen var det Italienske Grand Prix på Monza, og 3 ud af 6 Alfa Romeo kørerne var med i kampen om VM titlen: Fangio, Farina og Fagioli:

Hvis Fangio sluttede 1 eller 2, ville han vinde titlen, uanset hvad hans holdkammerater opnåede. Hvis Farina ikke kunne score mindst fem point, ville han ikke kunne tage titlen.

Fagioli eneste chance for at blive verdensmester var, hvis han vandt løbet og satte den hurtigste omgang og selv da ville han have brug for Farina ikke sluttede bedre end treer, og Fangio skulle ikke score nogle point overhovedet.

Konstruktør mesterskaberne blev først indført i 1958, så alt lå på de enkelte kørere.

Alfa Romeo GP Tipo 158
Copyright Alfa Romeo

Reglerne dengang var væsentligt anderledes end i dag: Man fik 9 point for en sejr, 6 point som toer og 4, 3 og 2 points for 3-5. pladsen. Derudover måtte man gerne bytte biler, hvilket der blev brug for i sidste løb:

Fangio tog pole position som ofte før, Farina startede som treer, mens Fagioli kun kunne klare en femte startposition. Farina tog føringen tidligt, med Ferraris Ascari og Fangio ikke langt bagude.

Ascari fik kort føringen, men blev tvunget til at udgå, da hans motor blev overophedet.
To omgange senere betød problemer med gearkassen, at Fangio også måtte udgå. En anden af Alfa Romeos kørere, Taruffi, måtte lade sin bil, som ellers var på andenpladsen, til Fangio, men bilen fik senere motorproblemer, og argentineren måtte derfor udgå for anden gang i løbet.

Ascari overtog derimod medkører Serafini's bil og sluttede til sidst på andenpladsen bag Farina, hvis sejr gav ham VM titlen med tre point ned til Fangio. Fagioli sluttede som 3’er i løbet ligesom han endte på tredje pladsen i mesterskabet.

Giuseppe Antonio "Nino" Farina blev den første verdensmester med 30 point efter den spændende afslutning på Monza. Juan Manuel Fangio blev toer med 27 point og Luigi Fagioli blev treer med 24 point.


1951 var konkurrencen blevet hårdere
Ferrari's nyere 4,5 liter motorer var en reel udfordring for Alfas racer GP TIPO 159, som nærmede sig slutningen af dens udviklingspotentiale:

Ferrari havde en fordel frem for Alfa Romeo, hvis motorer var ineffektive og meget tørstige motorer, især på Silverstone. Selvom Alfa Romeo vandt fire løb og Fangio tog mesterskabet, stod Ferrari for tre sejre i sæsonen, og VM titlen skulle igen afgøres i sidste løb.

Det var første spanske Formel 1 Grand Prix, som blev afholdt på Pedralbes street-banen i Barcelona, hvor Ferrari og Alfa Romeo hver havde fire biler med:

For Ferrari kørte Ascari, Gigi Villoresi, Froilan Gonzalez og Piero Taruffi og for Alfa Romeo kørte Fangio, Farina, Felice Bonetto og Baron Emanuel de Graffenried.

Ascari var hurtigste i kvalen og delte den forreste række af 4-3-4 gridden med Fangio, Gonzalez og Farina. Bag dem var Villoresi, de Graffenried og Taruffi. Ascari førte fra starten med Gonzalez som toer, men i slutningen af første omgang var Gonzalez faldet til femte pladsen bag Farina, Fangio og Bonetto.

Fangio gik hurtigt forbi Farina og tog føringen fra Ascari på fjerde omgang.Mod slut begyndte Ferraris biler at falde fra hinanden med deres dæk - teamet havde nemlig valgt at bruge mindre hjul end normalt.

På det tidspunkt, hvor holdet havde afklaret problemet, var Ascari to omgange bagud. Juan Manuel Fangio vandt løbet, og det blev hans første af fem mesterskaber.

Ferrari’s Alberto Ascari blev nummer 2 i mesterskabet og Ferrari’s Jose Froilan Gonzalez blev nummer 3.

Efter denne sæson trak Alfa Romeo sig indtil 60’erne, da der hverken var penge til at videreudvikle bilerne eller til at modstå konkurrencen fra deres tidligere ansatte; Enzo Ferrari.

Alfa Romeo GP Tipo 159
Copyright Alfa Romeo

1960’erne som motorleverandør
I 1960’erne var Alfa Romeo motorleverandør til nogle mindre teams: Marts 1963 købte Alfa Romeo et firma kaldet Auto-Delta, der blev grundlagt af tidligere Alfa ingeniør Carlo Chiti og Alfa-forhandleren Ludovico Chizzola i 1961.

Navnet blev ændret til Autodelta SpA, og de var nu den officielle motorsportsafdeling i Alfa Romeo. Autodelta skulle bringe Alfa Romeo tilbage til toppen af motorsport.

Selvom Autodelta måske ikke er så berømt som Fiats interne tuner, Abarth, står brandet bag oprettelsen af mange succesrige Alfa Romeo racerbiler.


Del 2 kommer op senere, og omhandler 70'erne med Ecclestone og Lauda.