McLaren tilbage på tidsplanen

Da McLaren valgte at droppe Honda som motorleverandør til fordel for Renault, var det noget senere end planlagt, for påbegyndelse af udvikling af 2018-raceren. Men det skulle ikke være et problem.

Eric Boullier . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/12 2017 klokken 09:12

Ifølge Mclarens motorsportschef Eric Boulier, har McLarens udviklingsafdeling indhentet den tabte tid, som de fik i forbindelse med det sene skifte fra Honda til Renault.

"Vi kom i gang 14 dage senere, end hvad vores tidsplan var lagt op til," udtalte Boulier til Autosport.

"Men vi har allerede nu, indhentet den tabte tid, så vi er helt med i forhold til vores tidsplan," tilføjede han.

McLaren menes at have et af de bedste chassis i Formel 1, hvorfor der er store forventninger til holdet, med de, angiveligt, stærkere Renault motorer.

Styrken har Renault dog aldrig været kendt for, men i 2017-sæsonen, virkede det til, at de var kommet godt efter den del, hvilket så gik ud over stabiliteten.

McLaren forventes ikke, at være et vinderhold med den nye pakke, fra start af sæsonen, men de forventer klart at vinde løb i 2018.

Det bliver spændende at se, hvad de kan udrette med de franske motorer i 2018.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kubica ud - Sirotkin ind hos Williams Tættere topkamp i 2018 »