Kubica får ikke Formel 1 test

Robert Kubica arbejder hårdt på, at komme tilbage til Formel 1. Sædet hos Renault er smuttet for ham, hvilket har sendt ham i retning af det ledige Williams sæde. Men det kører ikke optimalt for ham.

Robert Kubica DTM-test . Copyright Daimler-Benz

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/9 2017 klokken 14:09

Der var mange der troede på, at Robert Kubica ville sikre sig Jolyon Palmers sæde hos Renault, da han tidligere i år, var ude og teste for Renault.

Men så kom Carlos Sainz på tværs og sikrede sig dette sæde.

Nu er det så sædet hos Williams, som Felipe Massa må være favorit til, som den polske kører har sat sit sigte mod.

Men her er der også udfordringer, for Kubica har behov for at vise Williams, at han er den rette mand og helst i en 2017 racer.

Derfor var det planen, at han skulle teste for Williams, før og efter Japans formel 1 Grand Prix på Suzuka.

Men den plan er nu røget i vasken, fordi unge Lance Stroll har forlangt, at have bilen til hans rådighed.

Til pre-test i Japan og lige efter det japanske Grand Prix, til pre-test i USA.

Uden en bil, er det svært for Kubica at vise, at han har det der skal til.

Williams vil dog gerne give ham chancen for at vise sig frem, men de vil ikke betale for det.

Så nu skal Kubica ud og finde penge til at betale for, at Williams stiller en ældre racer klar til ham, på en af de europæiske baner.

Hvis han kan finde pengene, stiller de mandskab til rådighed og vil evaluere ham grundigt. Men det ser ikke lovende ud for den hurtige polak.

Williams har i øvrigt meldt ud, at kampen om det andet sæde hos dem, nu kun er mellem på tre mand. Palmer er ude.
Det er Robert Kubica, Paul di Resta og Felipe Massa.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Breaking: Gasly erstatter Kvyat Massa forventer at blive »