• Forside

Alonso beskylder Renault for sabotage

Fernando Alonso har tidligere udtalt, at han efter fem år hos franske Renault trænger til luftforandring. Dette blev dog ikke sagt i særlige pæne vendinger og noget tyder på, at Renault også trænger til forandring.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/10 2006 klokken 16:10

I hvert fald langer Fernando Alonso kraftigt ud efter Renaults ledelse, som han mener gør alt for at forhindre hans andet verdensmesterskab.

Alonso henviser til fejlene i Kinas Grand Prix, hvor dæktrykkene ikke var rigtige, der var problemer med at skifte dæk og en fejlagtig strategi, hvor Fernando Alonso blev forhindret i at vinde.

”De (Renault) ønskede, at vi skulle slutte to og tre fordi de ikke ønsker, at jeg tager nummer et med til et andet team.”


Alonso i problemer

Dette citerer den spanske avis AS ham for at sige. De fortsætter med at citere verdensmesteren.

”Der er ingen tvivl om, at konstruktørmesterskabet er mere vigtigt for Renault i 2006.”

Ifølge AS beskylder spanieren Renault for, at det kun var nogle i Renaultlejren, der var skuffede over Michael Schumachers sejr.

”Nogle er glade fordi vi gik forbi Ferrari i teammesterskabet. Men de hjælper mig ikke så meget som de kan.”