Straf til begge Red Bulls, Sainz og Alonso

Der er blevet uddelt straffe til begge Red Bull kørere, Ricciardo og Verstappen og yderligere for Alonso og Sainz forud for kvalifikationen til søndagens Grand Prix på Monza.

Englands GP 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 1/9 2017 klokken 18:09

Straffene er blevet uddelt efter, at de fire kørere har taget yderligere motorelementer i brug, og de overstiger således grænsen for den tilladte brug af elementer for en sæson.

Kørerne må som bekendt ikke bruge mere end fire af hvert motorelement for en sæson, og Ricciardo tog på Monza sin femte motor og turbo i brug, samtidig med at han også fik påsat en ny MGU-H endhed, hans sjette i sæsonen, hvilket giver australieren en straf på 20 placeringer.

Imens for Verstappen, der i forvejen ikke ligefrem smiler op over begge ører efter at have måtte udgå med motorproblemer i Belgien i sidste uge, indkasserede i dag 15 placeringers straf for ibrugtagen af både en ny ICE og MGU-H enhed.

Velvidende at den lynhurtige Monza bane ikke passer til deres Honda motoriserede bil, så har McLaren valgt at indkasserede en umådelig stor placeringsstraf på hele 35 placeringer til Alonso's bil, grundet at spanieren er på sin syvende motor, niende MGU-H, syvende MGU-K, niende turbo, sjette batteri og femte elektroniske kontrolenhed.

Sainz vil samtidig modtage en straf på 10 placeringer for at tage sin femte MGU-H enhed i brug på den Renault drevne motor.

Løbets stewards har bekræftet, at straffene vil blive uddelt i den rækkefølge, som kørerne forlod pitten i første træning: Ricciardo, Sainz, Alonso, Verstappen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Perez satser på point trods problemer Regnen siler ned i Italien »