• Forside

Interview med Giancarlo Fisichella

I et interview med Renault og Giancarlo Fisichella, udtaler italieneren, at han ser frem til løbet på Suzuka, som er en rigtig kører bane. Han er også sikker på, at banen passer godt til Renaulten.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/10 2006 klokken 10:10

SP:Giancarlo, Suzuka bliver altid betegnet som en bane piloterne er meget glade for. Gælder det også dig?

GF: Helt klart, det er en af mine favoritbaner. Jeg er så heldig, at jeg har en stor fanklub på Suzuka, hvilket også giver en rigtig behagelig stemning for mig, men hvad angår banen, er det er en meget krævende bane, såvel fysisk som psykisk. Så det er en fantastisk udfordring.

SP: Sidste år sluttede du på en andenplads efter et dramatisk løb, Hvad forventer du i år?

GF: Det var spændende sidste år, men I år vil jeg gøre det bedre og vinde løbet.

SP: Er dette en bane der passer godt til R26?

GF: Helt sikkert. R26 har været hurtig på alle baner, så vi ved at vores samlede pakke er god. Bilen virkede også rigtig god i Kina. Selv når det er vådt, er den let at have med at gøre. Så der er ikke tvivl om, at den vil være rigtig god her også.

SP: Hvad forventer du af løbet?

GF: Jeg havde et godt løb i Kina, der hjalp mig op på en tredjeplads i mesterskabet. Den placering forventer jeg at styrke i Japan. Jeg vil også gøre mit til, at hjælpe holdet med at bibeholde førstepladsen i konstruktørernes mesterskab.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER