• Forside

Sato diskvalificeret – Albers straffet

I kølvandet på Kinas Grand Prix er Super Aguris Takuma Sato og Christijan Albers blevet straffet for den samme forseelse, men fordi Sato tidligere har fået en løftet pegefinger, er japaneren blevet diskvalificeret fra løbet.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/10 2006 klokken 11:10

Takuma Sato har åbenbart en kort hukommelse, da han tilsyneladende glemte, at han tidligere er blevet straffet for at spærre for hurtigere kørere i feltet, og derfor faldt hammeren i går.

Sato blev diskvalificeret fra løbet efter en episode på sidste omgang, hvor japaneren dermed mistede en sjælden høj placering som nr. 14.

Samtidig blev Spyker-MF1 køreren Christijan Albers straffet for samme forseelse, men da hollænderen ikke tidligere har fået en reprimande for dette, koster det kun 25 sekunders tidstillæg.

Endelig blev Rubens Barrichello undersøgt for et sammenstød med Heidfeld i samme situation, men det blev af officials takseret til et ”racing incident”.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER