• Forside

Løb på Hockenheim 2008 og 2010

Ifølge flere tyske medier skulle det nu være officielt, at der køres Formel 1 på Hockenheim i 2008 og 2010. Det bekræfter Hockenheims borgmester Dieter Gummer.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/9 2006 klokken 18:09

Dieter Gummer er citeret for at sige:

”Vi er glade for, at vi har kunne få en aftale i stand.”

Hockenheimrings Hartmut Tessereaux har ifølge de tyske medier Sport-Informations-Dienst og Deutsche Presse Agentur udtalt, at man er nået til enighed med Bernie Ecclestone og Nurburgring omkring et rotationsprincip, der vil afvikle det tyske Grand Prix på Hockenheim i 2008 og 2010, mens Nurburgring afvikler Grand Prixet i 2007 og 2009.


Ferrari tog en 1-2 sejr på Hockenheim i år. Det gentages tidligst i 2008

Som Formel 1 fan kan man kun være glad for, at der stadig vil blive afviklet Formel 1 på de to baner, selv om det nu ikke bliver en årlig begivenhed.