Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/5 2017 klokken 14:05
Niki Lauda, der sidder i bestyrelsen hos Mercedes, vil nedlægge veto, hvis det skulle komme så langt, at der var nogen der ville være villige til at leverer motorer fra Mercedes til McLaren, igen.
Der har ellers været mange rygter fremme om, at McLaren og Honda vil skilles efter denne sæson, måske tidligere, men hvis det sker, bliver det altså ikke en genforening af McLaren og Mercedes.
Toto Wolff går et skridt videre end Lauda, da han udtaler, at det er vigtigt for Formel 1, at Honda bliver.
”Det er vigtigt for Formel 1, at Honda bliver her," kom det fra ham i et interview op til Monacos Grand Prix. ”Jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal få løst deres problemer”.
Niki Lauda fortæller samtidig, at han for to år siden, var tilhænger af at give Red Bull Mercedes Power, men som det ser ud nu, har de rigeligt at se til med Ferrari som en stærk udfordre, så han ser ingen grund til at hjælpe endnu en konkurrent frem.