• Forside

Ammermüller fredagskører resten af sæsonen

Så skulle et være ganske vist, at det blev den unge tysker Michael Ammermüller, der fik fredagstestsædet hos Red Bull for den resterende del af sæsonen. Dog mangler vi stadig en officiel bekræftelse fra Red Bull.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/9 2006 klokken 13:09

Michael Ammermüller har netop fået tildelt sin super licens, så han kan påtage sig rollen som fredagskører, en rolle han angiveligt skulle have resten af sæsonen hos Red Bull.

Allerede på fredag skulle den 20 årige tysker få sin Formel 1 debut, når Formel 1 feltet begynder træningen op til Kinas Grand Prix på søndag.

Ammermüller overtager tjansen som fredagskører efter at Robert Doornbos blev opgraderet til Grand Prix pilot, som følge af fyringen af Christian Klien.

Dog er der ikke meget der tyder på, at han får lov til at beholde testsædet, da der ikke er mange der regner med, at Doornbos forbliver Grand Prix pilot efter denne sæsons sidste tre løb.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.