• Forside

Honda hurtigst på Jerez

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/1 2006 klokken 13:01

Efter flere dage, med de orange McLaren biler I front, brød Jenson Button i Honda, deres dominans og sikrede sig dagens hurtigste tid.


Det var dog ikke kun Honda der viste sig værende hurtige, også feltets andet japanske hold Toyota, slog McLaren, da Jarno Trulli kørte den rød hvide Toyota ind på en næsthurtigste tid, lige under tre tiendedele sekund efter Jenson Buttons tid.


Anthony Davidson hjalp Pedro de la Rosa endnu længere ned, da han også satte en tid der var hurtigere end den spanske McLaren testpilot.


Ikke nok med, at Honda viste at de har fundet en god form, så var de også stabile. Button kørte 99 omgange, mens Davidson til trods for den sene start på testdagen, formåede at hive sin Honda rundt på den spanske bane, hele 133 gange.


Button i BAR-Honda var hurtigst i dag. Her er det dog Rubens Barrichello.

Det er dog værd at bemærke, at Trulli kom sent i gang med gårsdagens testarbejde, som følge af problemer med Toyotaens kobling.


”Vi får kørt nogle vigtige test kilometer og lærer meget omkring den nye bil,” kom det fra Trulli. ”Vores koblingsproblem i morges (onsdag morgen red.) skyldes en fejl på en sensor. Denne fejl betød, at vi ikke fik gennemført det testarbejde vi havde planlagt om formiddagen, men dæktesten om eftermiddagen kørte helt efter bogen,” kom det yderligere fra italieneren, der ser frem til at fortsætte sit testarbejde torsdag.


Holdkammerart Ralf Schumacher, lader stadig ikke til at have super styr på sin Toyota og blev kun noteret for en 7 hurtigste tid, der kun blev undergået af den nye Williams pilot Nico Rosberg.
Ralf havde dog igen i dag problemer med sin Toyota og fik kun hevet 39 omgange ud af hans bil.


I McLaren lejeren, var det også hovedsagligt udviklingsarbejde med Michelin der blev arbejdet på, et stykke arbejde som vil blive fortsat i næste uge i Barcelona.


Williams testede med den nye mand på test holdet, den tidligere Mclaren test pilot Alex Wurz og deres nye unge Grand Prix pilot som nævnt overfor, fik den tvivlsomme ære af endnu engang at inkassere Benjamin pladsen.


De uofficielle tider fra gårsdagens test blev således:


Placering Pilot Hold Dæk Bedste tid
1 Jenson Button Honda Michelin 1:18.388
2 Jarno Trulli Toyota Bridgestone 1:18.657
3 Anthony Davidson Honda Michelin 1:18.669
4 Pedro de la Rosa McLaren Michelin 1:19.232
5 Gary Paffett McLaren Michelin 1:19.296
6 Alexander Wurz Williams Bridgestone 1:20.307
7 Ralf Schumacher Toyota Bridgestone 1:20.587
8 Nico Rosberg Williams Bridgestone 1:20.847

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.