Bahrain F1 Village

På Bahrain International Circuit, bag den store flotte hovedtribune, ligger Fanzonen "F1 Village", hvor der er en masse underholdning og aktiviteter for tilskuere i alle aldre.

Bahrain GP slogan . Copyright BMF1

Af: Allan Nicolaisen (ani@bmf1.dk) d. 16/4 2017 klokken 12:04

Bahrains GP er markedsført under sloganet “See It. Fell It. Live It.”. For os der har været til et F1-løb, er ikke i tvivl om betydningen. At opleve stemningen og høre bilerne, kan vel ikke beskrives bedre.

Bag hovedtribunen er der et kæmpe område hvor der er lagt kunstgræs ud. Her er der opsat nogle store telte, en stor scene, merchandise-boder samt en masse aktiviteter. På scenen fredag underholdte DJ Klingande, samt Dimitri Vegas & Like Mike, lørdag aften var det Enrique Iglesias der underholdt. Han var virkelig i sit es og pigerne kvitterede med at synge og skrige.

Kørerne giver autografer forud for lørdagstræningen
Copyright BMF1


Lørdag middag var der sat op til, at F1 kørerne kunne skrive autografer. Folk havde stået tidligt op, for at komme først i køen, nogen havde været på plads allerede kl.08.00.

Der var dog to køer, som overskyggede de andre, og det var ikke overraskende Ferrari og Mercedes. Sidstnævnte havde klart den længste kø. Kørerne kom drypvis til de opstillede borde, og der var en masse personale, som sørgede for, at alt blev afviklet i god ro og orden.

Lige over for autografskrivningen havde Mercedes AMG en stor stand, hvor de præsenterede deres brand. Midt under autografskrivningen, kommer der en stor firhjulstrækker kørende med en masse securityfolk løbende efter. Den kørte hen til Mercedes AMG-standen, hvor en mand råbte i højttalerne “kom og mød Lewis Hamilton”. Lewis kom for at give et lille interview foran hans fans, hvorefter han blev eskorteret hen til autografskrivning.

Bahrain er ikke som så mange andre europæiske F1-løb, hvor der publikummæssigt er et overtal af mænd. Bahrain GP har formået at gøre det til en familiebegivenhed. Man ser mange familier med helt små børn, teenagere og voksne af begge køn.

Hele weekenden har der været mange aktiviteter i F1 Village, der henvender sig til børnefamilier med alt lige fra et stort dinosaurerland, tryllekunstere og sæbebobleshows.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bernie fortryder: Jeg har forlangt for meget Danskerne til F1 Bahrain - part 2 »