Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/9 2006 klokken 15:09
Rygtet om Schumacher og Renault opstod efter at man havde set ham blive filmet sammen med en Renault og en Nissan på en Shell tank.
Nu kommer Michael Schumachers talskvinde, Sabine Kehm, ham til undsætning.
”Det er rigtigt, at Michael Schumacher har været med i en reklameoptagelse på en Shell Tankstation, hvor han bl.a. har fyldt benzin på en Renault,” siger Kehm. ”Men jeg vil forsikre jer, at man ikke kan se mærkerne på bilerne, når reklamespottet bliver brugt.”
”Der var også Fiat biler med i reklamen, der er lavet som en slags skjult kamera, hvor chaufføren af bilen, bliver overrasket over at se, at der et Michael Schumacher der fylder benzin på hans bil,” tilføjede Sabine.
Reklamen er lavet til rent Internet brug og vil blive sendt ud indenfor relativ kort tid. Helt sikkert inden sæsonen er afsluttet.