McLaren frygter Kina

Det er ikke så meget kineserne McLaren frygter - det er mere de ineffektive japanere der stadig ikke har formået at finde en stabil løsning på holdets motorproblemer

Englands GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/4 2017 klokken 21:04

McLaren melder ud, her en lille uge før løbet i Kina, at de forventer at det bliver et løb med store udfordringer for dem.

Australiens Grand Prix var overraskende godt for McLaren, men da det er et løb, der er meget anderledes end de fleste andre, tror end ikke Eric Boullier på, at de vil klare sig lige så godt.

Mens Boullier tror på, at deres motorer er blevet stabile nok, til at fuldføre løbet, så er han mere nervøs for hvor udsat McLaren bliver, når tophastighed bliver så afgørende.

”Jeg er bange for at vores svaghed, vil blive udstillet på langsiderne”, kom det fra Boullier i et interview op til det kinesiske Formel 1 Grand Prix.

Spray fra regnen gør synligheden minimal. Kina 2009

Men alt kan jo ske, for eksempel et godt regnskyl.

”Shanghai er kendt for mange ting. Det er en bane der er hård ved bilerne, ved motorerne og dæk, men regn kan komme nærmest ud af det blå”, kom det fra franskmanden.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wehrlein bliver på bænken Nye mekanikere skal gøre forskellen »