Rygtebørsen 1

Dette er en ny klummeserie, hvor vi vil beskrive nogle af de rygter der er kommet frem under den netop overstået løbsweekend. Kun rygter, ingen fakta!

Jordan King. . Copyright Manor Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/3 2017 klokken 11:03

Når vi her fra redaktionen skriver nyheder, taler med kørere og generelt er tæt på Formel 1 cirkusset, sker det ofte at der bliver opfanget nogle rygter.
Vi skriver sjældent om dette, da det trods alt kun er rygter, med mindre vi hører det samme rygte fra flere forskellige kilder.

Men der er flere læsere der har givet udtryk for, at de gerne vil hører om nogle af de rygter vi fanger, som også kan komme fra jer læsere, hvorfor vi vil prøve at lave denne klummeserie.

Rygte 1.
McLaren pønser på at skifte motorleverandør, allerede i den igangværende sæson.
Rygter peger på, at de allerede har lavet en aftale med Mercedes og at vi kan se McLaren med Mercedes Power, allerede når Formel 1 feltet kommer til Europa.
Det vil være en voldsom beslutning at tage for McLaren, men tålmodigheden med Honda virker til at være brugt op.

Rygte 2.
Når snakken nu falder på McLaren, er der også rygter fremme om, at hvis holdet ikke snart kan levere en Formel 1 bil, der kan vinde løb, er Fernando Alonso snart historie på holdet.
Alonso, som efterhånden er en af de ældste i Formel 1 feltet, overvejer at pensionere sig selv, inden sæsonen er ovre.

Interviewbillede fra paddock i Monza 2016. Ron Dennis
Copyright Monzanet.it


Rygte 3.
Manors konkursbo er på vej på auktion, det er der ikke meget rygte om, men at de måske slet ikke kommer så langt, det er der rygter om.
Honda skulle givetvis være interesseret i at købe konkursboet, for igen, selv at have et Formel 1 hold.
Det kan så hænge sammen med, at McLaren er ved at smide dem på porten og at de derfor bliver nød til at gøre noget selv, hvis ikke deres milliard investering skal gå tabt.
Den fyrede McLaren chef, Ron Dennis, rygtes til at blive direktør for det nye Honda hold.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton: Vettel er en større konkurrent end Rosbe Skal Audi være motorleverandør? »