• Forside

Ledelsesændringer hos Super Aguri

Formel 1 feltets agterlanterne, japanske Super Aguri, har foretaget ledelsesmæssige omstruktureringer, som teamet har store forventninger til vil bringe dem længere frem på gridden.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 24/9 2006 klokken 00:09

Super Aguri har meddelt, at de har forfremmet Mark Preston til teknisk direktør for Formel 1 teamet som en del af ændringer i teamet tekniske stab.

Indtil nu har Preston fungeret som teknisk chef, og den nye rolle tiltrædes med omgående virkning.

”Jeg er glad for at Aguri har formået at bringe stabilitet i temaet og dermed cementeret vores fremtidige retning,” udtaler Mark Preston. ”Det er virkelig en kredit til alle, der har arbejdet så hårdt og leveret så meget i vores første år i racet.”


Sakon Yamamoto, teamets andenkører, i Super Aguri F1 SA06 under Ungarns Grand Prix.

”På grund af vores konstante forbedringer er vi kommet fra at være omkring 7% under de andre til at være kun 3% fra de forreste biler, og det er et stort plus i alles bøger,” siger den nybagte direktør.

Samtidig avancerer nuværende race engineer Graham Taylor til sportsdirektør, og Ben Wood bliver chef for aerodynamik mens Steven Watt bliver ansvarlig for af elektronik.

Endelig bliver Gerry Hughes chef for research og udvikling samtidig med at han skal udfylde rollen som race engineer for Takuma Sato.

”Disse interne ændringer afspejler viljen til at styrke teamet yderligere i fremtiden,” slutter Preston.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.