Så er den tredje og næstsidste testdag i denne uge færdig og den sluttede med Valtteri Bottas på toppen, hvilket også var tilfældet da feltet holdt middagspause. Dermed var der ikke nogen der kunne slå finnens kanontid, der var en ny banerekord, i officiel test-sammenhæng. Finnens tid blev dog presset til det yderste af Sebastian Vettel, der sluttede dagen som nummer 2. Ferraris tysker satte en tid der var kun 0.247 sekund efter Valtteri Bottas.
Valtteri Bottas.
Copyright Mercedes AMG GP
Finnen satte tiden på et sæt ultrasoft dæk, mens Sebastian Vettel satte sin tid på et sæt soft dæk. Dermed blev Ferrari-køreren også den hurtigste kører på soft-dækket da han var omkring 1.2 sekund hurtigere end Daniel Ricciardo på tredjepladsen. Soft-dækket var klart det mest brugte dæk, hvis man kigger på, hvilke dæk de hurtige tider er sat på. Ultrasoft dækket blev kun benyttet af to kørere, hvoraf Bottas var den ene og Fernando Alonso var den anden. Den spanske kører satte dog kun en tid der var god nok til en tiendeplads ud af de 13 kørere som kørte i dag.
Barcelona 2017 pre-season test dag 1. Sebastian Vettel i Ferrari SF70H
Copyright Ferrari
Med hensyn til antal omgange, så var der blot to kørere som fik kørt over 100 omgange, men de var så også en del over de 100 omgange. Sebastian Vettel fik kørt flest omgange da han nåede op på 139 omgange, mens Marcus Ericsson kom op på 126 omgange. I den anden ende af omgangs-skalaen har vi så de to Toro Rosso-kørere, fordi de fik blot tilbagelagt 31 og 32 omgange. Det har højst sandsynligt noget at gøre med, at de delte bilen, men det var der også andre der gjorde, så hvorom alting er, så var det ikke mange omgange de fik tilbagelagt.
Barcelona 2017 pre-season test dag 1. Marcus Ericsson i Sauber
Copyright Sauber F1
Red Bull Racing nogle tekniske problemer med udstødningen under dagens test. Udover det, så var der nogle biler på banen som gik i stå, her under Sebastian Vettel der fik fremkaldt et rødt flag til sidst i sessionen. Røde flag var der også tidligere, da Lance Stroll kørte af banen for tredje gang på to dage. I går kørte canadieren af én gang, mens han gjorde det igen i formiddags og endnu en gang her til eftermiddag.
Nr. |
Navn |
Tid |
# omg. |
1 |
Valtteri Bottas. |
1:19.705 |
75 |
2 |
Sebastian Vettel. |
1:19.952 |
139 |
3 |
Daniel Ricciardo. |
1:21.153 |
70 |
4 |
Jolyon Palmer. |
1:21.396 |
51 |
5 |
Nico Hülkenberg. |
1:21.791 |
42 |
6 |
Marcus Ericsson. |
1:21.824 |
126 |
7 |
Lewis Hamilton. |
1:22.090 |
95 |
8 |
Romain Grosjean. |
1:22.118 |
56 |
9 |
Lance Stroll. |
1:22.351 |
98 |
10 |
Fernando Alonso. |
1:22.598 |
72 |
11 |
Carlos Sainz. |
1:23.540 |
32 |
12 |
Alfonso Celis jr. |
1.23.568 |
71 |
13 |
Daniil Kvyat. |
1:23.952 |
31 |