Verstappen: Det er det samme som sidste år

Flere kørere var ude at sige at det er blevet svære at overhale, efter at de havde kørt bilerne på den første testdag, men det er Max Verstappen uenig i.

Barcelona 2017 pre-season test dag 1 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 1/3 2017 klokken 10:03

Der er som bekendt kommet et nyt reglement i denne sæson, hvilket betyder at kørerne i disse dage bruger en masse tid på at lære bilerne at kende. Det nye reglement indeholder bredere dæk og en hel del mere downforce, hvilket nogle personer mener kan gøre det svært at overhale i denne sæson. Den teori blev bakket op af Felipe Massa og Lewis Hamilton efter den første testdag, da de mente det var svært at holde sig tæt nok på den forankørende, til at man kunne komme til at overhale.

Barcelona 2017 pre-season test dag 1. Lewis Hamilton i Mercedes
Copyright Mercedes AMG


I går var Max Verstappen så en tur ude i Red Bull-raceren og han skyder alle påstande ned, fordi han kan ikke mærke nogen forskel i forhold til de andre år.

"Jeg har været meget tæt på nogle af de andre biler i dag, så jeg vil tro det er det samme som sidste år, med hensyn til overhalinger. Det føles ens i hvert fald, man har godt nok mere downforce, men det betyder jo også at man kører hurtigere i svingene, så det går lige op. Jeg tror nu også det ender med at blive det samme, men nu må vi se, går det som vi håber skal vi heller ikke overhale," lyder det fra en kæk hollænder.

Daniel Ricciardo i den Red Bull-racer der angiveligt ikke behøver at overhale.
Copyright Red Bull Contentpool


Dilemaet omkring overhalinger kan måske også ligge hos den enkelte kører og hans kørestil, så derfor kan det være at vi i starten af sæsonen vil få nogle lidt anderledes resultater ind til hele feltet vender sig helt til de nye biler. Alt dette er dog kun gisninger og vi får ikke svaret før Formel 1-feltet skal i gang i Melbourne om cirka 25 dage.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brawn: Eksperimenterende, pointløse løb en mulighe Speciel dag for Giovinazzi »