Manor tæt på redning

Manor kan være tæt på at blive redet, kort før deadline. En mulig køber har genoptaget forhandling om overtagelse af holdet.

De to Manor-racere. . Copyright Manor Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/1 2017 klokken 12:01

De ansatte hos Manor er blevet informeret om, at de vil modtage deres løn for januar og at deres arbejdsplads, meget muligt kan være reddet.

Manor blev sat under administration i sidste uge, efter det kom frem at de ikke kunne stille den fornødne kapital, da de missede de vigtige TV penge.

En japansk køber, der tidligere har været i forhandlinger med holdet, har nu vist ny interesse, hvorfor forhandlingerne er genoptaget.

Der er ikke sat en deadline for hvornår en ny køber skal være fundet, men det formodes, at hvis der ikke er en løsning i udsigt inden udgangen af Januar, vil administratoren begynde at sælge ud af holdets aktiver.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hulken: Jeg har aldrig overvejet det Berger: Bottas er det forkerte valg »