Frédéric Vasseur, som længe pressede på for at Renault skulle lave en langtidskontrakt med Kevin Magnussen, har efter gensidig aftale med holdet, valgt at forlade Renault med øjeblikkelig virkning.
Frédéric Vasseur og holdets direktør, Cyril Abiteboul, var i løbet af 2016-sæsonen ofte direkte uenige, hvorfor det ikke kommer som den helt store overraskelse, at holdchefen tabte slaget om at hjælpe Renault til at blive et bedre Formel 1-hold.
Peter Hartig fra BMF1 i samtale med Cyril Abiteboul
Copyright Allan Haslund
I pressemeddelelsen fra Renault lyder det, at begge parter vil forblive fokuseret på at opretholde et godt arbejdsforhold og at de forventer at der vil komme en ny arbejdsform ud af dette i nær fremtid.
Hvem der kommer til at tage over efter Vasseur, er der endnu ingen udmelding om, men der er nok en ny teamchef på plads inden præsentationen af Renaults nye racer, d. 21. februar.