Max er som en Labrador-hvalp

På banen er Max Verstappen i manges øjne en kamphund, som kan være farlig, men uden for banen er han lide så blid som en Labrador-hvalp, mener Christian Horner.

Max Verstappen . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/1 2017 klokken 12:01

Hvis der er en kører som kan dele folk op, så er det Max Verstappen. Nogen mener han er et friskt pust til sporten, mens andre mener han er en farlig møgunge. Det er i hvert fald sådan det er når han er på banen, men uden for banen er den unge hollænder angiveligt mere nede på jorden end de fleste andre Formel 1-stjerner. Det er dog en side af ham, som os fans måske ikke får at se, men som folkene fra Red Bull ser tit og en side som gør, at de er rigtig glade for at have ham som en del af teamet.

Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel på podiet med Max Verstappen
Copyright Ferrari F1


Spørger man Red Bulls-teamchef Christian Horner, så er den unge hollænder lige så glad som en labrador-hvalp og han har ikke noget imod at skulle sidde bagerst i flyet, hvis hans business-class sæde er optaget.

"Max er rigtig, rigtig god. Han faktisk lige så glad om en labrador-hvalp, som bare er glad og vil være med til det hele. Han er glad for alt der har med racing at gøre, så han går ikke så meget op i på hvilket niveau det er på. Det betyder også, at han føler sig meget privilegeret over at være Formel 1-kører. Det betyder også at han tager lettere på nogle ting. På vej hjem fra Canadas Grand Prix var hans sæde dobbelt booked, så han endte med at sidde nede ved toilettet. Det ville mange have lavet ballade ud af, men ikke Max," lyder det fra Christian Horner.

Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool


Den side som Red Bull teamchefen her beskriver er en anden side end den som mange Formel 1-fans kender. Spørger man mange fans, så er Max Verstappen som nævnt ovenfor enten gal eller genial, fordi hans kørsel på mange måder udfordre den kørsel som man er vant til at se. Det gør at mange er lidt trætte af den unge mand, så derfor er det da rart at man også kan høre at hollænderen har en anden og mere blid side.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Gutierrez i stødet Officielt: Lowe forlader Mercedes »