• Forside

Mere nyt omkring Alabama banen

Som skrevet i vores tidligere nyhed omkring mulighederne for at afvikle Formel 1 i staten Alabama er der nu kommet flere oplysninger frem omkring det kommende banekompleks.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/9 2006 klokken 10:09

Lad os slå fast med det samme, at det heldigvis ikke bliver en ovalbane med en gadebane, i Alabama, inkluderet i in-field som vi ellers tit ser. Ovalbanen kommer dog, men heldigvis bliver racerbanen bygget for sig, og med flere forskellige konfigurationer.

Vi har ikke så mange informationer endnu, men der er kommet to udkast til komplekset. Det ene ses nedenfor.


Alabama Motorsport Park (udkast)

Det andet udkast kan ses på Alabama Motorsportspark, men det ser spændende ud med brug af vandet under banen, der vil gøre layoutet noget mere specielt end de normale Tilke baner.

Med Suzukas afgang fra Formel 1 kalenderen forsvinder den sidste otte-talsbane i Formel 1 i lang tid.