I slutningen af september blev den officielle kalender til den kommende 2017 sæson præsenteret. Den indeholde 21 løb, hvoraf det Europæiske grand prix i Aserbajdsjans hovedstad Baku, havde fået datoen der hed den 18. juni. Det betød, at løbet i Baku igen ville ramle sammen med 24 timers klassikeren på Le Mans, hvilket også var tilfældet i denne sæson.
Pascal Wehrlein
Copyright Manor Racing
Det faktum at løbet i Baku endnu en gang skulle ramle sammen med løbet på Le Mans har været et punkt, som mange motorsportsfans verden over har været meget utilfredse med. Utilfredshed virker ikke til at være noget som påvirker FIA og folkene bag Formel 1, men det har åbenbart hjulpet i dette tilfælde. Kalenderen skulle nemlig godkendes igen af World Motor Sport Council, fordi det tyske grand prix ikke bliver til noget og det har man benyttet til at lave lidt ændringer.
Sebastian Vettel på track walk
Copyright Ferrari Media
En af de ændringer er at løbet i Aserbajdsjan er rykket en uge, så det nu skal køres den 25 juni og ikke den 18 juni, hvilket betyder at alle de motorsportsgale folk kan se både Formel 1 og Le Mans. Løbet i Baku er dog ikke det eneste som har fået en anden dato. Det britiske, ungarske, mexicanske og østrigske grand prix har også fået nye datoer. Derudover så står det canadiske og det brasilianske grand prix fortsat til manglende bekræftelse.
Nico Hulkenberg på podiet i Le Mans
Copyright Porsche Motorsport
Det er uvist om nogle af kørerne laver en Nico Hülkenberg og vil prøve sig af ved at deltage i 24 timers løbet på Le Mans. Toyota har meldt ud at de kommer med tre biler til Le Mans og Jan Magnussen kører igen i den gule corvette.
Her har I hele den opdaterere kalender.
Løb |
Dato |
Land |
Bane |
1 |
26. marts |
Australien |
Albert Park
|
2 |
9. april |
Kina |
Shanghai
|
3 |
16. april |
Bahrain |
Bahrain Internal Circuit
|
4 |
30. april |
Rusland |
Sochi
|
5 |
14. maj |
Spanien |
Circuit de Catalunya
|
6 |
28. maj |
Monaco |
Monaco
|
7 |
11. juni |
Canada |
Gilles Villeneuve
|
8 |
25. juni |
Aserbajdsjan |
Baku City Circuit
|
9 |
9. juli |
Østrig |
Red Bull Ring
|
10 |
16. juli |
England |
Silverstone
|
11 |
30. juli |
Ungarn |
Hungaroring
|
13 |
27. august |
Belgien |
Spa-Francorchamps
|
14 |
3. september |
Italien |
Monza
|
15 |
17. september |
Malaysia |
Sepang |
16 |
1. oktober |
Singapore |
Marina Bay
|
17 |
8. oktober |
Japan |
Suzuka
|
18 |
22. oktober |
USA |
C.O.T.A
|
19 |
29. oktober |
Mexico |
Autódromo Hermanos Rodríguez
|
20 |
12. november |
Brasilien |
Interlagos
|
21 |
26. november |
Abu Dhabi |
Yas Marina Circuit
|