Mexicos GP: Dagen derpå

Græsslåmaskinen Hamilton, Dagens kører, Afslutningen, samt alt resten af straf balladen, er hvad der er at finde i denne omgang dagen derpå.

Max Verstappen. . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 31/10 2016 klokken 20:10

Det er dagen derpå oven på årets mexicanske grand prix, et løb som var lettere kedeligt for det meste, men som stak helt af mod slutningen. Derfor kommer meget af denne klumme til at fokusere på den del, der foregik til sidst samt efter løbet, men der er da også blevet plads til dagens kører, samt lidt fokus på løbets vinder og hans lille smuttur over græsset i starten. Da dette er en klumme skal det naturligvis lige nævnes, at det er skribentens holdning som kommer til syne og ikke nødvendigvis en holdning, som deles af hele holdet bag BMF1.

Græsslåmaskinen Hamilton.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG GP


Der var Lewis Hamilton og så var der alle de andre, fordi briten var helt suveræn under løbet i går, hvilket man ikke kan andet end at tage hatten af for. Han begik dog en brøler eller en fejl om man vil, som burde have givet ham en straf, men den straf kom bare aldrig. Løbet var nemlig lige blevet sat i gang, da briten misser et bremsepunkt og derfor måtte en tur hen over græsset. Den tur betød at Hamilton fik et lidt større forspring til resten af feltet end han havde inden svinget, hvilket normalt udløser en straf, eller en besked om at falde tilbage.

I denne situation skete der dog intet, så briten kunne bare fortsætte med at trække fra, som om intet var sket. Det kunne man måske have levet med, hvis det ikke var fordi Max Verstappen senere blev straffet for at gøre det samme. Hollænderen lavede nemlig det samme nummer som Hamilton, men han fik en straf på fem sekunder for at gøre det. Dermed har vi endnu en gang et bevis på, at reglerne bare ikke er ens for alle og det er bare ikke i orden. Det er ved at være rigtig træls, at FIA og Formel 1 ikke bare kan dele ens straffe ud, fordi så svært er det altså heller ikke.

Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG


Det gælder bare om at lave regler som er så klare, at de på ingen måde kan misforstås eller misfortolkes. Man kunne eksempelvis starte med at sige, at ALLE der har fire hjul uden for banen, skulle en tur igennem pitten. Skulle der så opstå situationer, hvor en køre bliver presset af banen, så skal der så blot falde en hårdere straf til den køre som har presset køreren af banen. Et andet alternativ er at fjerne alt der hedder afkørselsarealer, så bilen sidder uhjælpeligt fast, hvis man bare kommer en lille smule uden for banen.

Nogen vil måske sige, at der skal være plads til at lave fejl, men nej det skal der ikke. Formel 1-kørere er verdens bedste racerkørere og de skal kunne klare den opgave der hedder at blive på banen, så længere er den ikke rigtig. Som Daniel Ricciardo var ude at sige forleden, så gør de store afkørselsområder kørerne dårligere, fordi der er mere plads til at fejle, så kørerne skal ikke være 100% koncentreret hele tiden. Det at Ricciardo går ud og kommenterer på det viser også at der er et problem og det er et problem som skal løses nu!

Driver of the day.

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media


Det tilbagevendende emne på denne dagen derpå liste er kommentaren omkring den kører som er blevet kåret til dagens kører. Denne titel har traditionelt været en titel som Max Verstappen har siddet på, men den provokerende hollænder modtog heldigvis ikke titlen denne gang. Denne gang er titlen nemlig gået til Sebastian Vettel og set udefra er det et forholdsvis godt valg. Tyskeren havde nemlig et godt løb, hvilket blandt andet kom til syne ved at han faktisk kunne have drillet de to sølvpile, hvis Lewis Hamilton eller Nico Rosberg skulle have haft et ekstra pit stop.

Det skulle de dog ikke, så derfor måtte tyskeren nøjes med først en fjerdeplads, som senere blev til en tredjeplads, fordi Max Verstappen blev degraderet. I løbet af natten blev tredjepladsen så til en femteplads, fordi tyskeren selv har fået en straf for den ballade der var mellem ham og Daniel Ricciardo. Skulle man tage en anden end Vettel i betragtning, så kørte Marcus Ericsson et rigtig godt løb og han endte løbet på en 11. plads og han kørte 69 omgange på et sæt dæk. Det er imponerende, så han kunne også godt have fortjent den titel.

Afslutningen.

Max Verstappen.
Copyright Red Bull Contentpool


Løbet i går var ganske kedeligt det meste af tiden, der skete jo stort set intet, hvis man lige ser bort fra Lewis Hamiltons nye karriere som gartner i starten af løbet. Det kedelige løb forsvandt dog til sidst, fordi her stak det hel af, ja det stak nok også for meget af. Max Verstappen lå nummer tre, da Sebastian Vettel og Daniel Ricciardo skruede op for tempoet. Det førte til at hollænderen snart fik besøg af Vettel, der gerne ville forbi i en fart, fordi han havde en endnu hurtigere Daniel Ricciardo efter sig.

Det endte med en bremseduel mellem Max Verstappen og Sebastian Vettel som betød, at hollænderen måtte en tur ud over græsset, hvilket også er fair nok, så skulle han bare have givet Vettel tredjepladsen, fordi tyskeren ville have fået den, hvis hollænderen ikke var kørt over græsset. Det ville hollænderen dog ikke være med til, så han holde Vettel tilbage, så det endte med en omgang kontakt mellem Vettel og Ricciardo. Nogen vil måske mene at det er godt med den slags drama, men der er jeg ikke helt 100% enig.

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media


Det er naturligvis godt at der sker noget under løbene, men det der var over grænsen. For det første så var det direkte usportsligt kørt af Max Verstappen, man kan godt nok ikke forvente andet af ham, men denne gang var det langt, langt over stregen. En ting er at køre vildt og voldsomt som man har set tidligere, noget helt andet er bevist at bryde reglerne og endda være stolt af det. Den unge hollænder skulle have flyttet sig med det samme, fordi han viste jo godt at den var gal, det kan jo ikke komme som den store overraskelse.

Det at han blev på tredjepladsen selvom han godt viste han ville miste den, fik jo direkte indflydelse på løbet, fordi han holde Vettel tilbage, så Daniel Ricciardo fik muligheden for at forsøge at overhale ham, hvilket så endte i en kontakt. Så kan man så tænke over om det var bevidst af Red Bull at holde ham der ude og var det bevidst, så skal det koste en gigantisk straf. Ja okay jeg overreagere nok, men jeg er bare ikke meget for usportslig optræden i sport. Jeg kan gå med til hårde dueller i alle slags sportsgrene, men usportslig optræden, det vil jeg ikke se og jeg mener det var det vi så i går.

Balladen efter løbet.

Max Verstappen.
Copyright Red Bull Contentpool


Da de 71 omgange var kørt i Mexico hed podiet Lewis Hamilton, Nico Rosberg og Max Verstappen. På det tidspunkt vidste vi dog godt, at man kikkede på situationen, hvor hollænderen kørte over græsset. Man havde dog på fornemmelsen, at der ikke ville komme nogen afgørelse før en gang lang tid efter løbet, men der kunne man godt tro om. Bedst som hollænderen stod og ventede på at skulle på podiet kom der nemlig en besked om, at han var blevet degraderet. Det var et rigtig fedt moment og det var fedt at se, at Nico Rosberg ikke kunne lade være med at grine af det. Så tak til FIA for at tage en hurtig og fair beslutning i den situation.

De burde så have arbejdet hurtigere, fordi da undertegnet vågnede i morges var det til en nyhed om, at Sebastian Vettel også havde fået en straf, så han ikke sluttede som nummer tre alligevel, men endte på femtepladsen. Det er bare ikke fair at beslutningerne skal tages så sent, kørerne har krav på at vide deres placering så hurtigt som muligt og har man først været på podiet, så er det lidt for dårligt at fratage en kører placeringen. Nogen vil måske sige, at det er "normalt", hvilket det da også er, men det er ikke fair.

Nico Rosberg, Lewis Hamilton og Daniel Ricciardo.
Copyright Mercedes AMG GP


Jeg synes nemlig den der med at sende en køre på podiet og derefter fratage ham positionen er set lidt for tit efterhånden og det er bare ikke fair for nogen. Køreren som bliver sendt på podiet får et falskt podie så at sige, mens den der eventuelt kommer på podiet i stedet bliver snydt for en stor oplevelse. Et af mine første minder omkring dette emne var Brasiliens Grand Prix i 2003. Her afbrød man løbet grundet regn og kårede Kimi Räikkönen som vinder af løbet. Senere blev det dog ændret til at Giancarlo Fisichella havde vundet løbet, men det fandt man først ud af efter man havde forladt Brasilien.

Derfor kunne man senere se billeder af Fisichella som fik vinderpokalen til løbet efter og det er bare ikke det samme, fordi så blev han jo ikke hyldet som vinder. Det er muligt italieneren var på podiet den gang i Brasilien, det kan jeg ikke huske, men det var ikke som vinder. Det er dog kun en af mange eksempler på denne unfair behandling af kørere, så kære FIA tag jer lidt sammen. Hurtigere behandlingstid ville klæde jer og så træk da podiet ud de der 10 minutter i bruger på at tage en beslutning, det skader altså ingen at gøre det sådan, tværtimod.

Og med disse ord er denne dagen derpå klumme slut, jeg håber I kunne lide den og I er naturligvis velkommende til at komme med kommentarer nede i feltet, hvis det foregår i en ordentlig tone.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mexicos GP: Hot or not Mexicos GP: Weekenden i billeder »