Historien startede som et rygte i begyndelsen af ugen, den fik nyt liv i går, da BILD skrev at det var sandt og nu har Force India så selv bekræftet det. Nico Hülkenberg forlader det indiske team og tager til Renault. Der mangler dog fortsat at blive meldt noget ud fra sagens andre hovedpersoner, selvom Nico Hülkenberg havde meget travlt med at dele et tweet tidligere, hvor man kunne læse at han skulle til Renault. Tyskeren fokuserede dog mere på, at Dortmund og Hertha Berlin skulle spille fodbold i aften.
Force India har nemlig udsendt en pressemeddelse, hvor i de tager afsked med deres ven Nico Hülkenberg og ønsker ham held og lykke med hans fremtid i Formel 1.
"Alle her hos Sahara Force India ønsker Nico held og lykke fremover, selvom han har valgt en anden vej i Formel 1. Nico har brugt fem år hos os og han er blevet en god ven. Han er en fantastisk kører som har scoret flere points for teamet end nogen anden har. Vi kommer til at savne ham, men vi vil ikke stå i vejen for hans ønske om at udforske nye muligheder," lyder det fra Force India.
Nico Hülkenberg
Copyright Sahara Force India
Nico Hülkenberg er 29 år gammel og han regnes for at være en af de mest undervurderede kørere i feltet. Tyskeren har nemlig vundet alle de klasser han har kørt i ind til han kom i Formel 1, men i motorsportens kongeklasse har han ikke rigtig haft heldet eller materialet til at kunne gøre noget. Det får han måske nu, fordi han skal køre for et fabriksteam som Renault, som har en større pose penge at lege med, end eksempelvis Force India. Derfor bliver det spændende at se om vi måske har Nico Hülkenberg som verdensmester om to år.