• Forside

Løbsrapport: Sejr til Schumacher i Italiens Grand Prix 2006

Schumacher vinder sin 90. sejr. Alonso ude og kun 2 point mellem de to. Kubica på podiet som nummer tre og Räikkönen ind på andenpladsen.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/9 2006 klokken 14:09

Med kun en enkelt tusindedel sekund ned til Michael Schumacher, sikrede Kimi Räikkönen sig i går pole position til årets Italienske Grand Prix på Monza banen.
Således er det Kimi Räikkönen og Michael Schumacher der indtager forreste række, mens vi venter på starten.

En straf til Alonso, betyder at han er rykket godt ned på en 10 startplacering, og derfor er vi helt sikre på at se en Michael Schumacher, der er endnu mere tændt på at tage starten.

Dog regner de fleste med, at Kimi har en meget let bil, hvilket også vil være en fordel i starten.

De røde lamper tændes en efter en og vi er klar til starten på årets Italienske Grand Prix.

Kimi og Schumacher rykker afsted ned mod første sving. En duel som Kimi vinder. Heidfeld tager også Schumacher, men allerede i første sving er Schumacher forbi igen.

Alonso går virkelig til den, men er også meget tæt på at tabe det hele. Der bliver virkelig kørt ræs.

Räikkönen og Schumacher, har lagt et pænt hul ned til Kubica, der bliver hårdt presset af Massa, der er virkelig hurtig.

Efter 6 omgange er stillingen: Räikkönen, Schumacher, Kubica, Massa, Button, Alonso, Heidfeld.

Fra Räikkönen er der nu over 10 sekunder ned til Kubica, hvilket er til stor gavn for Michael Schumacher.

Samtidig ser det ud til, at Rosberg er på vej ud af løbet, efter noget der ligner et nyt motor sammenbrud. Det er ikke godt for Williams.

10 omgange er der kørt og Massa kan stadig ikke finde en vej forbi Kubica. BMW Sauber raceren er rigtig hurtig ned af langsiden.

Alonso presser Button hårdt, men lader til at have samme problem som Massa.

Michael Schumacer på andenpladsen har nu over 15 sekunder ned til Alonso på 6. pladsen, hvilket snart er nok til et ekstra pitstop til tyskeren.

Nede på 9. pladsen, ligger Fisichella i en ret ensom position, hvilket ikke kan betragtes som tilfredsstillende for italieneren, der måske har lidt mere brændstof i tanken end Alonso, hvilket vi angiveligt snart vil få et svar på.

McLaren gør klar i pitten og det er de la Rosa der går ind, hvilket giver Fisichella 8. pladsen.

Omgangen efter er det Räikkönen der går i pit og overlader dermed 1. pladsen til Michael schumacher. Kimi kommer ud på 7. pladsen, efter Heidfeld.

Alonso på 5. pladsen er nu over 20 sekunder efter den førende Michael Schumacher.

Så er Ferrari klar til pitstop og det bliver Schumacher der går i pit.
Et langt stop på 9.5 sekunder. Men hurtigt nok til at komme ud før Räikkönen.

Kubica fører nu løbet foran Massa.

Alonso og Massa går begge i pit. 8.7 og 8.1 sekunder, med det hurtigste til Alonso. På vej ud af pitten er det dog tæt på at gå galt, da Trulli er på vej forbi Massa. Noget der nok vil blive diskuteret hos løbsledelsen.

Heidfeld går i pit, som den første af de to BMW racere, med 32 omgange igen.

De la Rosa ude, efter en teknisk defekt og Kubica i pit fra 1.pladsen, som nu igen tilhører Michael Schumacher.

Fisichella er helt oppe på en 3. plads, men han har dog stadig sit første pitstop til gode.

Heidfeld holder Alonso bag sig, men har måske kørt for hurtigt i pitten.
Feltet har nu kørt 24 omgange og Heidfeld får en drive through, for at køre for hurtigt i pitten.

Efter 26 omgange er stillingen: Michael Schumacher, Räikkönen, Fisichella, Kubica, Barrichello.
På omgang 27 går Fisichella i pit.

Alonso ligger nede på en 7. plads og kører ikke stærkt i forhold til Schumacher.

Schumacher har snart 30 sekunder ned til Alonso. Begge forventes tilmed kun at skulle have et pitstop mere.

Efter 30 omgange, eller mere en halvdelen af løbet, tager Barrichello sit første og vel nok også eneste stop, hvilket bringer Alonso op på en 5. plads, efter Massa.

Der er 20 omgange igen, Schumacher fører løbet, foran Räikkönen, der har et pænt hul ned til Kubica, der holder en imponerende 3. plads.
Massa holder 4. pladsen mens Alonso holder 5. pladsen.

Räikkönen har sat fart på, men har stadig mere end 2 sekunder op til Schumacher helt i front.
I garagen er McLaren folkene rolige, men mon ikke det snart er tid til sidste pitstop for finnen.

Alonso er kommet tættere på Massa, der også er kommet rigtig tæt på Kubica. Den af de tre, der har den bedste pitstrategi, vil sikre sig tredie pladsen?

Räikkönen går i pit, med 15 omgange tilbage. Men han holder 2. pladsen. Super pitstop af McLaren.

Ferrari klar. Schumacher i pit. Ud igen og han holder en klar 1. plads.

Massa tog også sit stop og skal nu ud og kører rigtigt stærkt, så han kan tage 3. pladsen!

Alonso presser Kubica rigtigt hårdt. Kan han holde til det.
Pitten samtidig for begge. Alonso og Kubica ude side om side.
Alonso vinder den duel!

Det betyder samtidig, at Alonso er oppe på en tredieplads, hvilket er skidt for Schumachers VM chance.

10 omgange igen og Schumacher holder 1. pladsen foran Räikkönen, der har et stort hul ned til Alonso, der udgår med sammenbrudt motor.

Publikum rejser sig spontant op. Massa i pit med punktering. Det giver Fisichella 4. pladsen.

Kubica er tæt på at komme på podiet, hvilket man må sige er ret fantastisk.

7 omgange igen og Schumacher ser ud til at have styr på sagerne. Räikkönen lader til at være tilfreds med 2. pladsen og der er vist ingen der er i tvivl om, at Kubica vil være lykkelig, hvis det lykkes for ham at holde sin 3. plads.

Mest spændende, er kampen nu om 7. pladsen. Her er det med 3 omgange igen Trulli, der sidder på pladsen, men han er yderst presset af Heidfeld, som igen bliver presset af Massa.

Schumacher ud på sidste omgang, med mere end 7 sekunder ned til Räikkönen. Kubica på en 3. plads og Fisichella på 4. pladsen.

Sejr til Schumacher. Fantastisk løb af den 7 dobbelte verdensmester, der nu kun har 2 point op til Alonso.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER