Malaysias GP: Dagen derpå

Løbet, mesterskabskampen, dagens kører og Lewis Hamiltons fantasier, er de emner vi skal have vendt i denne klumme.

Max Verstappen . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 3/10 2016 klokken 23:10

Så er det blevet dagen efter årets malaysiske grand prix, hvilket også betyder at det er blevet tid til dagen derpå klummen. I denne klumme skal vi ind omkring emner som løbet, kampen om VM-titlen, en ung hollænder som er blevet valgt til dagens kører, samt en forsvarende verdensmester der mener at nogen har saboteret hans motor. Da dette er en klumme skal det selvfølgelig lige nævnes, at det er skribentens egen holdning som kommer til udtryk og altså ikke en holdning som deles af hele holdet bag BMF1.

Løbet.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool


Nogen vil måske mene, at det er lidt en underlig del overskrift at bare skrive løbet, men gårsdagens løb havde bare alt, hvad man kan forvente af et løb, så derfor fortjener det sin helt egen kategori. Dramaet startede allerede inden starten da Felipe Massa måtte skubbes ind i pitten, mens resten af feltet kørte rundt på formationsomgangen. Da løbet så blev sat i gang fik vi endnu mere drama, fordi i første sving ramte Sebastian Vettel, Nico Rosberg, hvilket endte med at Rosberg lå nummer sidst efter første omgang, mens Vettel måtte udgå.

Det var dog ikke det eneste ballade der var i første sving, fordi Kevin Magnussen blev også ramt, hvilket desværre betød at Kmag senere måtte udgå af løbet. Senere kom der endnu mere drama, da Romain Grosjeans bil bremsede lidt for godt, så franskmanden endte i gruset. Det var dog ikke det eneste drama som Haas-drengene sørgede for, fordi senere tabte Esteban Gutierrez sit venstre forhjul og måtte udgå.

Esteban Gutierrez.
Copyright Haas F1


Løbets helt store dramatiske højdepunkt kom dog, da Lewis Hamiltons Mercedes-motor sagde stop og den gjorde det da briten ellers lignede en sikker vinder af løbet. Med Hamilton ude, var der så lagt op til en kamp mellem de to Red Bull-racere som flere gange inden verdensmesteren udgik havde været i meget tæt kamp med hinanden. Det blev så Daniel Ricciardo som snuppede sejren foran Max Verstappen og Nico Rosberg. Tyskeren var nemlig kommet tilbage fra de "døde" og formåede at hente en flot tredjeplads, selvom han lå nummer sidst igennem løbets første sving.

De tre podie-kørere og Christian Horner fejrede så deres tur på podiet, ved at drikke af Daniel Ricciardos sko, så der var en helt igennem fri stemning på podiet uden noget af det sædvanlige drama og det gjorde bare løbet endnu mere fedt. Det her løb havde med andre ord, alt det et godt løb skal have og det var både før, under og efter løbet.

Mesterskabskampen.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG


Nico Rosberg har været alt dominerende siden sommerpause, men i Malaysia, var det Lewis Hamilton der dominerede de fleste sessioner. Det gjorde han også da løbet blev sat i gang og der fik han hjælp af Sebastian Vettel, som lige mente at Nico Rosberg skulle sendes ned på sidstepladsen. Dermed havde verdensmesteren pluslig alle kort på hånden, men skæbnen ville åbenbart noget andet. Hamiltons motor satte nemlig ud, så han måtte udgå og så var det igen Nico Rosberg som endte med at hente point på sin nærmeste konkurrent.

Det betyder at tyskeren nu er 23 point foran sin britiske holdkammerat, hvilket også betyder, at Nico Rosberg begynder at ligne en kommende verdensmester. Spørgsmålet er så om det hele er blevet til Rosbergs fordel eller om Lewis Hamilton kan nå at lave et af de der berømte comebacks, som han er så berømt for. Normalt bliver Lewis Hamilton nemlig motiveret af modgang, men gør han det og så det denne gang? Nu skal man aldrig sige aldrig, men lige nu vil jeg svarer at nej denne gang laver han ikke et comeback.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG


Verdensmesteren virker nemlig mere knækket end normalt, hvilket man bl.a. kan se ved, at han begynder at finde på fiktive historier, som eksempelvis at nogen har saboteret hans motor. Omvendt så virker Nico Rosberg også stærkere end nogensinde før og han ligner virkelig en kommende verdensmester, både på den måde han køre på, men også på den måde han er på når han er uden for bilen. Det virker til at tyskeren har både det mentale og kørermæssige overskud og derfor kan han ende med at blive verdensmester når sæsonen er over.

Det ville dog heller ikke være helt ufortjent, hvis tyskeren vinder VM i år, fordi han har været tæt på et par gange og i år har han altså vundet 8 løb, mens verdensmesteren har vundet 6. Der mangler dog stadigvæk fem løb, så tingene kan fortsat nå at ændre sig og der kan stadigvæk ske en del. Derfor bliver det spændende at se, hvordan det hele ender om det bliver en sikker VM-sejr til Nico Rosberg, eller om mirakel-mesteren Hamilton slår til igen.

Driver of the day.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool


Så til det tilbagevendende emne i denne klumme, nemlig hvem der er blevet kåret som driver of the day. I denne omgang er det Max Verstappen og det er intet mindre end femte gang at den unge hollænder vinder den titel i denne sæson. Mange af de andre gange har det da også været fuldt fortjent og det er det på sin vis og så denne gang, fordi han sluttede trods alt som nummer to i løbet i går. Dog må man sige, at der måske var andre kørere, som også kunne gøre sig fortjent til titlen.

Her tænker jeg bl.a. på Nico Rosberg, som var nede og runde sidstepladsen, men alligevel sluttede på en flot tredjeplads. En anden kører som kunne komme i betragtning til denne titel, kunne være Fernando Alonso, som startede som nummer sidst, men sluttede som nummer 7, hvilket er et rigtig flot resultat i en McLaren-Honda nu om dage. Dermed ikke sagt at det er ufortjent, at Verstappen får den, fordi folks stemmer kan ikke benægtes, jeg siger bare, at der var andre, som måske også kunne have fået den.

Hamiltons fantasier.

Interviewbillede fra paddock i Monza 2016. Lewis Hamilton
Copyright Monzanet.it


Lewis Hamilton er en presset mand lige for tide, han får nemlig bøllebank af sin holdkammerat og det får ham til at tro nogle ting, som virker helt ude i hampen. En af de fantasier briten har er at nogen forsøger at sabotere hans motorer, så han ikke kan blive verdensmester for tredje sæson i træk. Det har Mercedes dog været ude og afvise og det lyder vel og så meget naturligt, fordi hvorfor skulle Mercedes have en interesse i, at sabotere Hamiltons motor?

I weekenden lå briten til at hente en sikker sejr, hvilket også ville give teamet konstruktørmesterskabet på "hjemmebane", fordi deres storsponsor Petronas, kommer fra Malaysia. Sådan gik det dog ikke, og det var til stor skuffelse for teamet, fordi de var klar til at holde fest. Derfor giver det absolut heller ingen mening, at Mercedes skulle have saboteret britens motor. Derfor lyder det bare som en meget dårlig undskyldning fra britens side, ja det lyder faktisk som så dårlig en undskyldning, at det virker som om han er knækket.

Lewis Hamilton.
Copyright Mercedes AMG


Man kan så sige om det er ham selv, der har knækket sig, eller om det er andre der har knækket ham. Fordi en ting er at Hamilton har haft en del modgang på banen, men har han nu virkelig haft så meget modgang, at der kan være tale om at nogen har saboteret hans bil? Nej det har han ikke, han har derimod haft den mængde modgang som eksempelvis Nico Rosberg havde i sidste sæson og som kørere i en "normal" bil har. Hamilton har bare været heldig i de sidste par sæsoner, fordi han har siddet i en bil, der har været utrolig pålidelig og holdbar.

I år er han så blevet ramt af de uheld, han ikke har haft de tidligere år og det har taget så hård psykisk på ham, at han er blevet knækket. Derfor tvivler jeg som nævnt tidligere også på, at han rent faktisk bliver verdensmester i år, fordi begynder man først at tvivle på sig selv, så er det svært at gå ud og vinde nogle løb. Når det så er sagt, så er Lewis også bare Lewis og med ham kan alt ske. Derfor skal man da ikke afskrive ham helt endnu, men lige pt. ligner han ikke en kommende verdensmester.

Og med disse ord er klummen slut og I er naturligvis velkommende til at debattere den nede i kommentarfeltet, det skal bare foregå i en ordentlig tone.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Malaysias GP: Hot or not Kevin giver Renault mere tid »