Stående regn-starter er tilbage

Fra og med 2017, vil Formel 1-feltet igen skulle lave stående starter i regnvejr.

Startgridden set bagfra . Copyright Pirelli

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/9 2016 klokken 21:09

Der findes mange gode ting ved Formel 1, men der findes også det modsatte. En af de lidt negative ting ved sporten er, den tendens der har været i en årrække, med at man har neutraliseret løbet, hvis der har været vand på banen. Man har hurtigt taget beslutninger om, at starte løbene bag safety car. Det kan naturligvis også være klogt nok, fordi risikoen for uheld er større når det regner, men i visse tilfælde har Charlie Whiting trukket den lidt for længe, hvilket flere kørere og så har gjort ham opmærksom på.

Bernie Ecclestone og Charlie Whiting
Copyright FIA Images


Nu har FIAs World Motor Sport Council så endelig besluttet sig for, at imødekomme alle dem som synes, det hele bliver trukket lidt for længe og det har de gjort på følgende måde. Løbene vil stadigvæk kunne blive startet ved nogle omgange bag ved safety car, men når banen er klar til at kunne blive kørt på, vil proceduren for at give løbet frit være en anden. Når banen er klar vil alle kørerne nemlig komme tilbage i pit, for derefter at køre ud på gridden og lave en stående start.

Regn
Copyright Pirelli


Det er naturligvis ikke ligesom i de gode gamle dage, hvor man bare startede løbet op med stående starter lige meget, hvor meget vand der lå på banen, men det er et ganske godt kompromis. Man øger sikkerheden ved at køre bag ved safety car, mens forholdene er for dårlige også starter man løbet op på normal vis, når banen er klar til det. Man må dog håbe at den gode Hr. Whiting gør det i tide, så vi ikke skal have en knas tør bane, før løbet skal startes rigtigt.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Så er 2017 kalenderen her Alonso skal starte sidst »