• Forside

Kommentarer fra Renault kørerpræsentationen

Som man kan læse på bmf1, så har Renault i dag offentliggjort deres kører lineup til 2007 sæsonen. Vi bringer her nogle af de kommentarer, som de forskellige personer har sagt i dag.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/9 2006 klokken 02:09

Heikki Kovalainen siger

”Jeg er begejstret over at få muligheden for at køre for et verdensmesterteam som Renault. Jeg har været en del af Renault Driver Development Programme siden 2002, da jeg havde en ambition om at blive Formel 1 kører i fremtiden. Det er en fantastisk følelse endelig at have opnået dette. Mine to år som testkører for teamet, så vel som min tid i GP2 har gjort at jeg har opbygget en masse teknisk viden og forstå, hvad det kræves for at vinde i Formel 1. Jeg har også haft muligheden for at vise teamet, hvad jeg kan , og det er meget motiverende at vide, at de tror på mig. Det bliver en fantastisk følelse, når jeg holder på gridden i Melbourne, men der er stadig lang vej endnu. I øjeblikket er jeg fokuseret på at hjælpe Renault med at vinde 2006 mesterskabet.”


Ricardo Zonta skal hjælpe Renault med overgangen til Bridgestone

Ricardo Zonta siger

”Jeg er meget begejstret over at blive en del af Renault, og hvad jeg kan tilbyde teamet. For mig er muligheden for at køre en verdensmesterbil en kæmpe motivation, og at blive en del af et team, der kan vinde løb. Jeg har haft fire meget gode år hos Toyota, og jeg har lært en del de sidste 12 måneder under skiftet til Bridgestone dæk. Det betød en masse ændringer til biler og en masse arbejde for at forstå dækkenes karakter. Det er en proces, som Renault skal igennem næste år, og jeg tror jeg kan bidrage med viden til dem. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med mit nye team.”


Nelsinho Piquet glæder sig til at teste for Renault

Nelsinho Piquet siger

“Jeg er meget glad for at have fået kontrakt som testkører hos Renault F1 teamet. Jeg har arbejdet hele livet på at nå dette stadie, og det føles som starten på et helt nyt kapitel i min karriere. Jeg ser frem til at arbejde med teamet og de andre kørere. Jeg kender Heikki fra GP2, Ricardo er en ven og både han og Giancarlo er meget erfarne, så jeg vil kunne lære en del fra dem. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at arbejde hårdt, lære alt det jeg kan og gøre et godt arbejde for Renault, så jeg kan hjælpe teamet så meget som muligt.”