Singapores GP: Vejrudsigten

Torden og lyn ild, det er ikke det bedste vejr, som venter feltet når de kommer til Singapore.

Marcus Ericsson . Copyright Caterham F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 11/9 2016 klokken 23:09

Formel 1-feltet har hold fri i denne weekend, men i næste weekend er de i Singapore, hvor sæsonens næste løb skal køres. Banen i Singapore ligger som bekendt tæt på havnen og det kan meget vel blive en våd omgang, der venter feltet i næste weekend.

Balladen starter allerede om fredagen, hvor der er meldinger om tordenvejr og 80% risiko for regn. Det er ikke alt for godt og det overskygger ligesom det faktum, at der trodsalt også skulle være 32 grader uden for. Der er dog lige det ved det hele, at meldingerne lige nu er, at sandsynligheden for torden osv. er størst inden træningerne går i gang, men nu må vi se.

Lørdag skulle der kun komme spredte tordenbyger og risikoen for regn er "nede" på 50%, hvilket stadigvæk er en hel del. Feltet kan dog igen være heldige, fordi den største risiko for regn skulle være fra 12 til 18, så inden kvalifikationen. Temperaturen skulle i øvrigt ligge på 32 grader igen.

Søndag er det som bekendt løbsdag og her skulle vejret blive stort set 100% som om lørdagen, bortset fra, at det efter prognoserne skulle regne fra om morgenen og ind til klokken bliver omkring klokken 19 lokal tid. Det betyder også, at det ikke kommer til at gå ud over løbet, fordi det starter først klokken 20 lokal tid.

Dette er dog kun prognoser, så vejret kan nå at ændre sig mange gange. Der er dog lige det ved det, at det faktisk skulle regne hele ugen, så det ville være underligt, hvis Formel 1-feltet slap for at blive våde, i løbet af weekenden.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Italiens GP: Vejrudsigten Malaysias GP: Vejrudsigten »