Den skulle være god nok. Michael Schumacher har besluttet at slutte karrieren og i fald Michael bliver i blandt de første tre ved løbet på Monza, vil han offentliggøre sin beslutning ved den efterfølgende pressekonference. Tidligere var det planen at hans beslutning skulle gives ved et pressemøde klokken 18:00. Tyskerens managere Willi Webber har således sagt:
”Inden da har vi fra vores sidde ikke noget at tilføje”
Det er tyske Bild, der kan løfte sløret og mener samtidigt det er et chok for alle hans tyske fans.
Det har længe været en offentlig hemmelighed i Formel 1 kredse at Kimi Räikkönen for længe siden har underskrevet en kontrakt med Ferrari og der bliver altså ikke tale om, at de to kommer til at køre side ved side. I stedet kommer Kimi Räikkönen til at danne makkerpar med Felipe Massa.
Michael Schumacher vinder højst endnu fire løb
I følge Bild, skulle de følgende grunde være baggrunden for Michael Schumachers beslutning.
1)Der er ingen der kan garantere ham, at han får en konkurrencedygtig bil til næste år, som tillader ham at kæmpe om verdensmesterskabet. Går det skidt ville det ikke være en værdig afsked med sporten, og endnu værre, hvis Kimi Räikkönen ville være hurtigere end ham.
2)Ross Brawn, der er hans tekniske guru, betroede og ven slutter karrieren
3)Ferrari har i Istanbul set, at de med Felipe Massa er klar med et generationsskifte
Derudover fremfører bladet at Mark Alan Webber har set Michael Schumacher drikke to øl, hvilket ingen nogensinde før har set og desuden mener bladet at hvis Michael Schumacher ville fortsætte karrieren ville en offentliggørelse INDEN løbet på holdets hjemmebane være meget mere naturligt.
Hele den tyske presse er overbevist om, at dette rygte fra Bild er korrekt, men vi har nu efterhånden hørt det ene modstridende rygte efter det andet i denne sag, at vi vil anbefale vores læsere at vente med at 'fejre' denne nyhed, inden søndag aften.
Michael Schumacher gør klar til at gå på pension