Belgiens GP: Vejrudsigten

Regn, skyer og varme temperaturer, ja det er som altid en god blanding af vejr, som venter feltet i Belgien.

Spa Belgiens GP . Copyright Ferrari F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 21/8 2016 klokken 23:08

I den kommende weekend er Formel 1-kørernes sommerferie slut, fordi der skal de på banen igen. Det sker når årets belgiske grand prix bliver kørt på Spa banen, som ligger nede i Ardennerne. Den placering betyder også, at man altid kan regne med et meget omskifteligt vejr, hvilket tilfældet i år.

Fredag skulle det blive omkring 25 grader varmt, men det skulle også være en dag med spredte tordenbyger. Derfor er risikoen for regn da også helt oppe på 40%. Det er dog ikke sikkert at de byger kommer, mens kørerne er på banen. Prognoserne siger nemlig, at det først skulle begynde at regne en gang ud på aftenen.

Lørdag skulle det blive 27 grader varmt og det skulle være overvejene solskin. Det betyder også at risikoen for regn er helt nede på 10%, så der er gode chancer for en tør lørdag, for dem der skal et smut til Belgien.

Søndag skulle blive den koldeste dag, fordi her skulle det nemlig "kun" blive 23 grader. Med hensyn til vejret, så skulle det blive pletvis overskyet, men der skulle ikke komme noget regn. Risikoen for regn er nemlig endnu en gang nede på 10%.

Set ud fra disse prognoser, ser det ikke ud til, at vejret får den helt store betydning for weekendens resultater, men det er kun prognoser, så det kan nå at ændre sig mange gange. Vejret omkring Ardennerne er som nævnt meget omskifteligt, så det kan ændre sig på få minutter, hvis det har lyst til det.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tysklands GP: Vejrudsigten Italiens GP: Vejrudsigten »