• Forside

Aston Martin sat til salg

Som en del af det fortsatte arbejde, med at få Ford tilbage på ret fod, har Ford motor Company sat det hæderkronede engelske bilmærke Aston Martin til salg.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/9 2006 klokken 10:09

Ford købte Aston Martin i 1987 og har fået vendt den synkende skude, til en profitabel producent igen. Derfor mener man hos Ford, at Aston Martin nu er letter at sælge til en fornuftig pris.

Det andet engelske Ford mærke, Jaguar har det imidlertid ikke lige så godt og har de seneste år kørt med underskud. Dog er de fleste sikre på, at Ford også vil sælge Jaguar, når Aston Martin salget er en realitet.

Med 4.500 solgte Aston Martin biler, har det engelske mærke for første gang nået samme højde som de italienske rivaler Ferrari, hvilket helt klart har været en torn i øjet på den italienske sportsvogns producent.

Med store sportspræsentationer, vil en mulig køber, nok være en der har interesse i motorsport, men som mangler et rigtigt godt brand.

Hvis der skal peges på en eksisterende producent, der kunne være interesseret og have økonomien til at købe Aston Martin, er der nok kun Honda og Toyota, der som bekendt begge deltager i Formel 1, men også begge har problemer med at få Formel 1 imaget ud til deres bil kunder. Det samme gælder i nogen grad for Renault.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.