Kevin blandt de bedste

De fleste danske Formel 1 fans har vidst det længe. Kevin er en af de bedste kørere i Formel 1 feltet. Nu har SKY sports følgere også anerkendt det

Kevin Magnussen, Kina 2016 . Copyright Renault Sport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/8 2016 klokken 15:08

Det absolut største medie indenfor Formel 1 er uden tvivl Sky Sports.

I en netop gennemført meningsmåling, blandt deres millioner af læsere, er Kevin Magnussen stemt ind som den 5. bedste kører i Formel 1 feltet.

Det er noget a en bedrift i en bil, der ikke får ret meget sendetid, nede fra den bagerste del af feltet.

Den der har fået flest stemmer, er ikke så overraskende Lewis Hamilton, der med mere en 21.000 stemmer, fik en klar sejr over nummer to, Max Verstappen, der fik 17.000 stemmer, mens Fernando Alonso, som mange danskere mener er den bedste, måtte nøjes med 10.000 stemmer på trediepladsen.

Lige foran Kevin, fandt vi Daniel Ricciardo, der fik 8.200 stemmer, mens Kevin på 5. pladsen stod noteret for 6.900 stemmer, hvilket var 1.100 mere end Sebastian Vettel formåede at få på 6. pladsen.

Længere nede i feltet, faktisk helt nede på en 11 plads, dukkede Nico Rosberg op, med 2.300 stemmer og Marcus Ericsson nede som nummer 16, med 1.200 stemmer.

Kevins holdkammerart Jolyon Palmer sluttede dernede hvor han også ofte slutter i løbene, som nummer 20. Kun 994 stemmer lykkedes det for briten at samle ind.

Så hvis vi kan bruge dette til noget, så ser det hele ret godt ud for Kevin.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Muligvis nyt job til Pastoren Fristende frihed »