Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 5/8 2016 klokken 13:08
Som vi skrev om i tirsdags, så har Pirelli taget hul på et omfattende testprogram af deres 2017-dæk, som er en smule bredere end de dæk som de har leveret til Formel 1 siden 2011, hvor de overtog for Bridgestone.
Det betyder at både Sebastian Vettel og Esteban Gutierrez allerede har været i gang med at teste på Fiorano.
Lewis Hamilton har vendt sit private jetfly mod Barbados, hvor han tilbringer tiden med venner og familie. Han har også delt en del billedere på Twitter, hvor han træner hårdt, så den står ikke kun på sol og cocktails.
Valtteri Bottas er en stor fan af næsten al sport, så for ham er der kun ét sted at være i disse dage: Rio. Han er naturligvis taget til OL for at følge de finske atleter og alle de andre.
Sergio Perez er taget til Las Vegas med en stor flok venner, mens han overvejer om han kan snuppe Kevins plads hos Renault.
Fernando Alonso er også taget til Guds eget land. Han holder ferie i Palm Springs (CA) hvor han passer formen med lidt cykling.
Max Verstappen afslører ikke hvor han er henne, men det ser varmt ud!