Kevin Magnussen og Renault har været langt længere nede i feltet, end det var forventet inden sæsonstarten, til trods for den sene overtagelse af Lotus aktiviterne.
Først fik den svage Renaultmotor skylden for det meste, men efter opgraderingen i foråret, rykkede Red Bull, med samme motor, helt op i front, mens Renault nærmest rykkede den anden vej.
Det bevidner, at der er meget der ikke er som det skal være hos Renault. Noget ledelsen er opmærksom på og noget som vil koste en del penge at få rettet op på.
Ny har Renaults Formel 1 chef, franskmanden Abiteboul, meldt ud, at fabrikken har indvilliget i at øge tilførslen af penge, så de kan sætte tempoet op omkring udviklingen af deres racer.
De fleste midler vil blive målrettet 2017 raceren, hvor der kommer en større regelændring med blandt andet bredere dæk.
Det betyder at Renault forventer at kravle et godt stykke op af gridden, allerede fra 2017, mens de har et mål om at kunne kører med om sejre i 2018.
”Det vi vil have, er at vi kan gøre en forskel så hurtigt som muligt”, kom det fra Abiteboul. ”Der er ingen bedre måde at gøre det på, end ved at accelerere den 5 års plan vi allerede har.”
”Vi var meget opmærksomme på, at vi overtog en Formel 1 fabrik, der var kørt i bund, hvilket også var grunden til at det tog så lang tid, inden vi fik opkøbet endeligt godkendt af fabrikken”, tilføjede han.
”Nu er de ekstra penge bevilget så vi kan sætte tempoet op omkring udviklingen”, sluttede Abiteboul.
Nu må vi håbe på, at Kevin Magnussen får glæde af denne udvikling.
Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport