Det var ellers et betalt sæde hos PKV Racing som blev stillet Christian Klien i udsigt, og han har da også indtil næste weekend til at beslutte sig endeligt om han vil takke ja til Red Bulls tilbud. Hvis ikke, så kan man i hollandske aviser læse, at Robert Doornbos sandsynligvis overtager Kliens sæde de tre oversøiske løb.
Noget som Marco Zecchi, der er Robert Doornbos manager håber på er rigtigt.
”Selvfølgelig håber jeg hver dag på at få en opringning fra Red Bull med denne besked for på Monza kan det hele se meget anderledes ud.”
Mindst en af disse kørere er ikke hos Red Bull til næste år
Christian Klien har tidligere udtalt, at han ikke er indstillet på, at hans Formel 1 karriere allerede er slut. Derfor snakker han med andre teams om fremtiden, men der er ikke så mange teams, som ser ud til at være potentielle nye arbejdsgivere for Christian.
Kun Midland virker sandsynligt, men der er i forvejen en overflod af bejlere til de to sæder samt et købstilbud på holdet i luften, så det er lidt svært at se, hvad Midland F1 skulle få ud af Christian Klien.
Robert Doornbos ved godt, at hans muligheder for et fast sæde i 2007 ikke er store. Derfor er han parat til endnu et år som testkører for teamet, eller muligvis tage imod Christian Kliens tilbud om at køre ChampCar eller DTM i 2007.